Socialt ansvar betaler sig
Tidligere vindere af CSR People Prize fortæller, at socialt ansvar er en forstærkning af forretningen.
- Det har været et blåt stempel over for kunderne, siger direktør Michael Ranch Kornum fra stålvirksomheden Scaniro A/S, der sidste år vandt prisen for virksomheder med under 100 ansatte.
CSR People Prize uddeles af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), og blandt de nominerede er i år discountkæden Fakta.
En hidtil ikke offentliggjort undersøgelse, som Epinion gennemførte for videns- og netværkshuset Cabi i foråret 2015, viser, at tvivl om, hvorvidt socialt ansvar kan betale sig, afholder mange fra at springe ud i det. 40 procent af de mere end 400 adspurgte personer fra virksomheder svarede fx, at det efter deres opfattelse kræver for mange ressourcer og for meget tid at tage mod udsatte ledige.
I en ny rundringning til ni tidligere vindere af, svarer syv ud af ni, at prisen i nogen, høj eller meget høj grad har styrket virksomheden forretningsmæssigt.
- De virksomheder, som driver kerneforretningen på en samfundsansvarlig måde, opnår både en mere effektiv forretning, men også større intern motivation og et stærkere eksternt image. Men det virker kun på lang sigt, når socialt ansvar ikke er noget ekstra, der fyldes på – det skal være indlejret i de ydelser virksomheden tilbyder, forklarer Nikolaj Stagis, brandingekspert Nikolaj Stagis, som er adm. direktør i brandbureauet Stagis A/S.
Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk
Arkivfoto: Henrik Frydkjær
Fakta uddanner blandt andet autister.