Mange Dagli’Brugsen-butikker er hårdt pressede på driftsøkonomien. Derfor mener talsmanden for Dagli’Brugsens Kæderåd, Steen B. Hansen, at butikkernes koncernomkostninger skal bringes ned for at sikre de små brugsers fremtid.

- Dagli’Brugsernes koncernomkostninger ligger i gennemsnit på 9,5 pct. Hvad nu, hvis vi siger, at satsen maks må være på 7,5 pct.? Hvad kan vi så undvære i forhold til det, vi får i dag for de omkostninger, vi betaler til Coop, sagde Steen B. Hansen til Butikslederen, før topchef-skiftet i Coop var en realitet.

Han overtog i maj talsmands-jobbet efter Morten Melin, der var Dagli’Brugsens talsmand i 14 år.

Også hos Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA), der rådgiver og varetager interesser for de ca. 310 selvstændige brugsforeninger, mener man, forslaget fra Dagli’Brugsens talsmand lyder interessant.

- En øvelse, hvor man prøver at skære et eller andet beløb og regne sig frem til, hvordan man kan gennemføre sådan en besparelse, er sund i alle typer virksomheder, siger BA-formand Søren Tang Sørensen.

Koncernbidraget går til at dække ni fælles hovedposter i Coop, herunder til logistik, markedsføring, it, medlemsprogram samt kæde- og koncernbidrag.

Stort omkostningspres

Den konkrete bidragssats fastsættes hvert år af Coops direktion og Det Tværgående Forretningsråd (DTF), hvor der sidder repræsentanter fra brugsforeningerne.

Spørgsmålet om det fremtidige koncernbidrag var i første omgang ikke en diskussion, Coop vil gå offentlig ind i, lød det fra Coop Danmarks informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Den nytiltrådte topchef Kræn Østergård Nielsen vil dog gerne forholde sig til baglandets opråb.

- Der er ingen tvivl, om at vi alle sammen er presset af omkostninger. Det er klart, at det er hårdere for nogle end andre, men det er hårdt for alle. Især på grund af vores enormt store investeringer i Coop One, som vi har lige nu og også vil have de kommende år, indtil vi er fuldt implementeret og ikke kører dobbeltdrift mere. Det er helt fair at sige, at det er hårdt.

- Et vilkår i vores branche er, at vi hele tiden effektiviserer. Med Coop One får vi også værktøjerne til at arbejde smartere og reelt drive Coop på en billigere måde. Det er ikke noget, der kommer over natten. Det er et langt sejt træk, som skal gøre os stadig mere effektive over de næste 10 år. Generelt set tror jeg ikke meget på snuptagsløsninger i en så kompleks forretning som Coop, siger Kræn Østergård Nielsen.

Set bagud i Coops historik har der ifølge Coops topchef været flere spareprojekter, der er endt galt. Han nævner selv outsourcing af regnskabsopgaver til Indien som eksempel.

I dag har Coop hjemtaget alle opgaver fra Indien og automatiseret alle processer, så det nu er langt billigere end tidligere.

Det har ifølge Kræn Østergård Nielsen stabiliseret koncernøkonomifunktionen, øget medarbejdertilfredsheden og skabt højere tilfredshed blandt medarbejdere ude i de enkelte butikker.

- Vi er hele tiden blevet lidt bedre og mere effektive, end vi var i går. Det, tror jeg, er vejen frem for Coop. Selvfølgelig skal vi have omkostningsfokus alle steder. Det er et vilkår i vores branche, siger han.