Man skal ikke lede ret længe ude på landet for at finde små selvstændige brugser, der har ondt i økonomien.

Men det er langt fra hele fortællingen om landets ca. 310 selvstændige brugsforeninger, der driver lidt over 400 af Coop-familiens knap 1100 butikker. Ofte med tilhørende OK-tankanlæg som en pæn ekstra indtægtskilde.

Sidste år omsatte de ofte upåagtede brugsforeninger samlet for 17,3 mia. kr. mod 16,7 mia. kr. i 2018. Det svarer til en vækst på 3,6 pct., og det er et pænt stykke over den gennemsnitlige vækst på det danske dagligvaremarked.

Trods fremgangen er der stadigvæk langt op til vækstkæden nummer ét i dansk dagligvarehandel, Rema 1000, der lagde næsten 9 pct. til omsætningen sidste år, som nu er på 16,8 mia. kr.

Men 9 pct. er netop, hvad de selvstændige brugsforeninger totalt set har formået at vokse de seneste fire år, hvor toplinjen er gået frem med 1,43 mia. kr.

I samme periode har antallet af brugsforeningsejede butikker været status quo.

Væksten overrasker Søren Tang Sørensen, formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA), der blandt andet arbejder for at fremme brugsforeningernes interesser og konkurrenceevne.

- Ja, det gør den, for vi har det, vi kalder et fladt marked indenfor dagligvareområdet. Der er ingen tvivl om, at de brugsforeninger, der klarer sig godt, også er gode til at markere sig lokalt. Det er en medvirkende årsag til fremgangen, siger Søren Tang Sørensen.

Store forskelle

I 2019 havde de selvstændige brugsforeninger igen et trecifret ebit-resultat på 135 mio. kr. efter et dyk året før til 92 mio. kr.

Søren Tang Sørensen kalder driftsresultatet for tilfredsstillende, for det gør generelt brugsforeningerne i stand til at udvikle og fastholde butiksnettet.

Indtjeningen er dog langt fra lige fordelt. Meget langt fra.

For mens omkring 170 brugsforeninger bidrager med et samlet positivt ebit-resultat på 190 mio. kr., er der ca. 140 brugsforeninger, der taber penge. Til sammen leverede de et ebit-resultat på minus 55 mio. kr. sidste år.

Det fortalte Michael Thygesen, direktør i Kvickly Varde og talsmand for Det Tværgående Forretningsråd til Butikslederen, forud for Coops regnskab.

- Der er brugsforeninger, der virkelig tjener penge, men der er også brugsforeninger, der hænger indtjeningsmæssigt. Vi ser det som et fælles problem i Coop, at nogle har svært ved at klare sig, siger Søren Tang Sørensen.

Mange brugsforeninger er dog særdeles velpolstrede.

I alt løber egenkapitalen blandt de selvstændige brugsforeninger op i mere end 4 mia. kr.

Coops topchef Peter Høgsted ser gerne, at pengene aktivt kommer ud og gavner Coop-familien - for eksempel via fusioner, der kan være med til at fastholde Coops butiksnet.

Det er ellers faldet med ca. 100 butikker siden udgangen af 2016.