I mere end ti år har Coop Danmark løbende indgået renteswap-aftaler for at sikre sig imod rentestigninger på den del af koncernens realkreditgæld, som har variabel rente.

Det var en god forretning tilbage i 2008 under Per Bank som adm. direktør. Her lå flekslånrenten omkring 5 pct., og swappet gav koncernen en kursgevinst på 3 mio. kr.

Siden er renteniveauet kun blevet lavere med aktuelle flekslånrenter omkring 0 pct., og det har Coop Danmark for alvor mærket konsekvensen af.

I det seneste offentliggjorte regnskab for 2017 måtte dagligvarekoncernen indregne et urealiseret kurstab på 150 mio. kr. for koncernens i alt otte renteswap-lån, der samlet løber op i ca. 1,6 mia. kr. Heraf er lidt over 1,5 mia. kr. bundet op på renteswap-lån til en fast rente på mellem 2,83 og 3,40 pct. frem til udløbet på lånet.

- Vi foretrækker en lav finansiel risiko, og ved at indgå renteswap-aftaler ved vi på forhånd, hvilken rentesats der skal betales de kommende år. Det kan betegnes som en forsikring imod rentestigninger, og som alle andre typer forsikring koster det at afdække sin risiko, lyder det fra Kræn Østergård Nielsen, koncerndirektør i Coop Danmark.

En dyr forsikring

De indgåede swap-aftaler har dog isoleret set været en temmelig dårlig forretning for Coop Danmark, vurderer Peter Løchte Jørgensen, ph.d. og professor i finansiering ved institut for økonomi ved Aarhus Universitet.

- Coop betaler en dyr rente i dag, og det har negativ markedsværdi at skulle betale det over lang tid. Coop kan godt komme ud af aftalerne, men så skal de betale markedsværdien, svarende til det urealiserede kurstab. I stedet kommer Coop til at betale penge over lang tid, fordi man betaler overrente i lang tid. Renteswapper er ofte ret lange. I hvert fald ti år, men ofte 20 eller 30 år, siger Peter Løchte Jørgensen.

Han vurderer, at Coop uden de indgåede swap-aftaler formentlig kunne have et renteniveau på de variable realkreditlån på under 1 pct. Og Coop kan da også se frem til et lavere renteniveau, fortæller Kræn Østergård Nielsen.

- Da vi kender tidspunktet for udløb af de nuværende swap-aftaler, har vi allerede med udgangspunkt i dagens renteniveau indgået nye aftaler, som løbende træder i kraft på udløbstidspunkterne for de eksisterende aftaler. Disse har naturligvis lavere renter, da renteniveauet generelt er faldet, siger han.

Desuden vil fremtidige rentestigninger nedbringe Coops kurstab på de indgåede swap-aftaler.

- Coop kommer stadigvæk til at betale renterne, men det urealiserede kurstab bliver mindre, og værdien af swappen vokser op mod nul og måske endda til positiv værdi. Men det kræver en rentestigning af betydelig størrelse, siger Peter Løchte Jørgensen.

Mange andelsboligforeninger og landmænd er gået konkurs netop på grund af risikable renteswap-lån. Senest er et af landets største økologiske godser, Vibygård Gods på Sjælland med samlet over 800 hektar, gået konkurs.

Ifølge Landbrugsavisen havde godset et samlet renteswap-lån på 99 mio. kr. til 4,3 pct. i rente, som fra 2008 og frem til konkursen havde kostet selskabet over 50 mio. kr.

Hvad er renteswap?

En renteswap er en finansiel aftale mellem to parter om at bytte rentebetalinger i en afgrænset periode på f.eks. 5, 10, 20 eller 30 år.

Når aftalen er indgået, vil ændringer i renteniveauet medføre ændringer i swap-aftalens værdi. Et rentefald vil medføre, at swap-værdien bliver negativ, mens en rentestigning vil medføre, at swap-værdien bliver positiv.

En renteswap-aftale har en væsentlig større kursfølsomhed end et traditionelt fastforrentet realkreditlån. Det skyldes, at et traditionelt konverterbart realkreditlån altid kan indfries til kurs 100. En swap skal derimod altid indfries til den aktuelle dagsværdi.

Kilde: PwC