Én gang om året.

Så sjældent får Dansk Handelsblads journalister og alle andre særligt interesserede opfyldt behovet for indsigt i tal, der beskriver virkeligheden i dagligvarevirksomhederne - uden overdreven tilsætning af diverse pynt, spin, superlativer og andre kunstige hjælpestoffer.

Når årsregnskaberne begynder at strømme ud her sidst på vinteren og i foråret, får vi et sjældent og nogenlunde nøgternt indblik i, hvordan det stod til i virksomhederne sidste år.

Onsdag 28. februar har Rema 1000 vanen tro lagt ud som den første, der præsenterer regnskab - og i 2017 opnåede den norskejede franchisekæde endnu større fremgang i omsætning og overskud end sædvanligt. Der er en tydelig tendens til, at det er de pæneste regnskaber, der kommer først - målt ud fra de enkelte aktørers egne standarder. Og de største underskud bliver gemt til sidst.

Den hårdt kæmpende discountkæde Aldi har tradition for at komme sidst med årsrapporten, mens Dagrofa, der også har et stort minus på vej, er et lidt usikkert kort i år på grund af et topchef-skifte.

I Coop Danmark har både topchef Peter Høgsted og formand Lasse Bolander, som jo er midt i en valgkamp, for længst meldt ud, at Coops 2017-overskud blev bedre, end det var i 2016.

Det var også skidt.

Coop forventer at lægge tallene frem i begyndelsen af april, mens vi efter alt at dømme kommer til at vente lidt længere på Dansk Supermarked.

Dansk Supermarkeds topchef Per Bank har måske ikke helt så entydigt udtrykt, at overskuddet i 2017-regnskabet bliver mindre end i årene før. Men noget tyder på det, bl.a. som en effekt af Føtex' store satsning på lavere priser.

"Vi kan tage beslutninger, der gør økonomisk ondt på kort sigt, men er rigtige på lang sigt. Eksempel hos os er nedsættelse af 2000 varer i Føtex, som på kort sigt koster 200 mio. kr., men som på mellemlang sigt sikrer supermarkedets konkurrencedygtighed med fl ere kunder til følge", lyder en nyere Per Bank-kommentar på Linkedin.

For os på Dansk Handelsblad kan regnskabssæsonen komme til at strække sig over tre-fire måneder i alt.

Sædvanligvis får vi først de bearbejdede udgaver af regnskabet fra kæder og koncerner selv, hvor tallene er udvalgt med omhu. Siden følger som regel nogle uger, hvor vi bestræber os på at komme i dybden med nogle af de detaljer, som ikke har været fremme i den første bølge.

Det kan tit være der, de mest spændende historier dukker op - for eksempel i en note på en af de allersidste sider i den officielle årsrapport, som er indleveret til CVR.

Når der bliver så megen fest over regnskabssæsonen hos os, handler det mest om, at branchens aktører gennemgående er meget omhyggelige med at gemme tallene så langt væk som muligt. Så må vi leve med, at mange af historierne kan have karakter af historieskrivning, når de dukker op i avisen.