Økosalg boomer på landet

Coop 6. feb 2017 -
This describes the image
Uddeler Morten Juhl flankeret af glade medarbejdere. Foto: Coop
Skrevet af: Søren Tougaard

I årets første tre uger har 342 butikker i Coop deltaget i en intern konkurrence om at øge salget af økologiske varer mest muligt. Og med aktiviteter og tilbud i de enkelte butikker er det lykkes at øge salget med 22 pct., svarende til et øget salg på over 10 mio. kr. i forhold til samme periode året før, oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Størst var væksten i butikkerne, der ligger i lokalsamfund over hele landet. På Top 10 over de butikker, der øgede salget mest, var de otte således fra Dagli´Brugsen og LokalBrugsen.

Tredoblet økosalg
Den Coop-butik, der formåede at øge økosalget mest, var Dagli'Brugsen Mogenstrup i Sydsjælland, der mere end tre-doblede salget henover de tre uger.

- Det er en fremgang, der alene er skabt af medarbejdernes engagement og gejst. Med godt købmandskab har de realiseret en central del af Coops strategi, et øget salg af økologi, og vist, at forbrugerne over hele Danmark er meget mere interesseret i økologi, end mange troede,” udtaler formatdirektør Jesper K. Andersen, Dagli´- og LokalBrugsen, der overrakte prisen – en pokal og 10.000 kr. – til uddeler Morten Juhl og medarbejderne i Dagli´Brugsen Mogenstrup.

 

Opdateret 10. nov 2020