Det orange pulver knitrer i det kolde vand i kanden, mens solen bager ned over mine legekammerater og mig. Vi har afbrudt vores leg på græsplænen og venter længselsfulde på saftevand.

Det får vi nemlig sjældent, men varmen har fået en af vores mødre til at forbarme sig over os.

Saftevand er måske så meget sagt – den kolde, knitrende væske hedder læskedrik og har nok aldrig set en rigtig frugt. Sukkeret tilsætter man selv.

Det er disse minder, der væltede ind over mig, da jeg første gang bladrer pdf-udgaven af ”moderne mormormad” igennem og falder over den gamle reklame for læskedrikken.

”Moderne mormormad” udkommer fra Samvirkes forlag den 17. marts i forbindelse med brugsens 150 års jubilæum, og selv om det måske ikke er alle, der i dag kan lave kåldolmere eller vaniljebudding, er det for mig ikke de 65 retro-opskrifter, der er det vigtigste i bogen.

Heller ikke selv om der er flere grøntsager i opskrifterne på frikadeller og forloren hare, end jeg husker, der var i min barndom i 60’erne. Der var heller ikke havtorn i den marmelade, vi fik til den friturestegte camembert i 70’erne. Det er der i bogens opskrift.

Men opskrifter – både med og uden grønsager og havtorn - kan man formentlig finde i en eller anden udgave i Jensens kogebog eller på nettet.

I historisk perspektiv

Det underholdende ved bogen er helt klart de gamle brugsreklamer, der blandt andet får mig til at mindes de varme sommerdage, når vi fik læskedrik, eller fotograf Ditte Ingemanns billeder af maden på den mønstrede voksdug, der også hørte tiden til.

Dertil kommer, at opskrifterne, der er opdelt i fire årtier begyndende med 50’erne, er sat i et historisk perspektiv.

Bogen er dermed en lille gennemgang af min tid – både hvad angår samfundets generelle udvikling, dagligvarehandlens step fra de mange små købmand til supermarkedet og discountbutikkerne og lidt om, hvilke fødevarer vores mødre har haft til deres rådighed.

Historien begynder med de sidste af de år, da mødrene går hjemme og har tid til at lave mad, efterfulgt af en årrække, hvor flere og flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, og mændene ind i mellem finder vej til køkkenet.

”De er måske blevet inspireret … de to smørglade kokke Aksel Larsen og Conrad Bjerre-Christensen, der bliver landets første tv-kokke. De to herrer oser af begejstring for sunde og gode råvarer, ja for mad og livet generelt, og takket være dem vækkes folks interesse og glæde for mad igen. 60’erne er også Kirsten Hüttemeiers glansperiode. En striks madam med hårnet, forklæde og skåneærmer, der taler rigsdansk med rund mund og affyrer gode råd i tv-køkkenet lige så hurtigt som et maskingevær kan skyde,” fortælles det i afsnittet om 60’erne – og så behøver jeg vel ikke understrege det herlige sprog, som journalist og kogebogsforfatter Hélène Wagn har skrevet ”Moderne mormorretter” i.