Ni ud af ti posthuse ligger i dagligvarebutikker

Coop 2. maj 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Post Danmark har netop åbent sit posthus nummer 1000, der er placeret i Kvickly på Frederiksberg.
Kvickly er langt fra alene med sit posthus. Det seneste
halve år har flere end 225
nye posthuse set dagens lys,
og de fleste er åbnet i et su
permarked, hos en købmand, på en servicestation eller i en kiosk.
Faktisk er 925 af landets posthuse er nu placeret i dagligvarehandlen.
Blandt dem er Super-Brugsen på Vesterbro Torv i Aarhus, der overtog opgaven for godt to år siden efter et af byens store posthuse.
- Jeg vil til hver en tid anbefale mine kolleger til at sige ja til et posthus, hvis de får tilbuddet. Men det er ikke kun en dans på roser. Det kræver også mandskabstimer, og op til højtiderne er der meget travlt, siger udde
ler Wafik Hallal.
Han har to fuldtidsansatte på posthuset - og når de har fri, overtager ungarbejdere pakkeudleveringen. Post Danmark kræver nemlig, at butikken udleverer pakker i hele åbningstiden.
- Men vores kundestrøm blev sidste år øget med 9 pct. , og det skyldes posthuset. Forstår man at føre kundestrømmen ind i butikken, er det en win-win-situation,
siger Wafik Hallal.
Sidste år udleverede butikken 88.000 pakker, og uddeleren forventer, at det tal stiger til 100.000 i år.
Ved udgangen af 2015 forventer Post Danmark at have over 1.525 pakkeudleveringssteder i form af posthuse og landets 475 Pakkebokse.
- Nethandlen er i høj grad drevet frem af convenience, og vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde løsninger til vores kunder, der gør det nemt at handle på nettet. I dag ligger størstedelen af vores posthuse i dagligvarebutikker. Det betyder, at vi typisk kan tilbyde vores kunder lange åbningstider fra morgen til aften alle ugens dage, så de nemt kan hente pakken i forbindelse med det daglige indkøb, siger Henning Christensen, chef for PostNord Danmark.
"Vores kundestrøm blev sidste år øget med 9 pct. , og det skyldes posthuset."
UDDELER WAFIK HALLA

Opdateret 10. nov 2020