Ni ud af ti danskere køber slik hver måned
Hver femte dansker køber slik og chokolade flere gange om ugen, hver tredje putter de søde sager i indkøbskurven én gang om ugen, og ni ud af ti køber slik og chokolade flere gange hver måned.
Det viser en kundeundersøgelse som Kundepanelet har foretaget for Dansk Handelsblad via Tilbudsugen.dk.
Det vigtigste kriterie, når der puttes slik i indkøbskurven, er smagen. Dernæst skeles der til pris og kvalitet.
Hver fjerde siger i undersøgelsen, at kvaliteten er det vigtigste. Hver femte kigger først på prisen, og kun 8 pct. kigger efter indholdet af sukker, tilsætningsstoffer, kakaoprocenten og lignende, inden de beslutter sig.
Kun 3 pct. går efter økologisk slik.
20 pct. køber slik og chokolade i Tyskland, hvis de kører over grænsen i forbindelse med en ferie, mens kun 3 pct. kører til Tyskland mindst en gang om måneden, hvor de køber slik og chokolade.
Knap seks ud af ti siger, at de aldrig eller sjældent kører til Tyskland for at købe slik og chokolade.
Tekst og foto: Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk
Flere end halvdelen af børnefamilierne har regler for, hvornår børnene må spise slik.
Sådan køber danskerne slik
- 90 pct. af danskerne køber slik og chokolade flere gange om måneden
- heraf køber 20 pct. slik og chokolade flere gange om ugen
- 35 pct. køber slik én gang ugen
- 40 pct. siger, at det vigtigste er at vælge noget man kan lide rent smagsmæssigt
- 26 pct. siger, at det vigtigste valgkriterie er kvaliteten
- 19pct. siger, at prisen er det vigtigste prisen
- 8 pct. kigger først efter indhold (sukker, tilsætningsstoffer, glutenfrit slik, højt kakaoindhold i chokoladen og gelatinefrie produkter
- 3 pct. vælger decideret økologisk slik
- 20 pct. køber slik og chokolade i Tyskland i forbindelse med ferie
- 3 pct. kører til Tyskland mindst en gang om måneden, hvor de køber slik og chokolade
- knap 60 pct. kører aldrig eller sjældent til Tyskland for at købe slik og chokolade
- 53 pct. af familier med hjemmeboende børn har regler for, hvornår børnene må spise slik
Kundepanelet spurgte 1045 forbrugere via Tilbudsugen i uge 40. Det totale antal besvarelser er repræsentativt fordelt på de danske regioner.