Milepæl: 200 ladestandere ved Coop-butikker

Coop 16. okt 2023 -
This describes the image
Der er ingen krav om abonnement for at tanke strøm på OK's ladestandere. Foto: OK
  • Energiselskabet OK og dagligvarekoncernen Coop opsætter yderligere 300 ladestandere over det næste halvandet år

Energiselskabet OK og Coop har opsat de første 200 ud af en samlet plan på 500 ladestandere i forbindelse med Coop-butikkerne Kvickly/SuperBrugsen, 365 discount og Dagli'Brugsen.

Ladestander på lokation nummer 200 er netop taget i brug.

I løbet af de kommende 18 måneder skal der etableres yderligere ca. 300 ladestandere over hele landet.

- Det er en meget ambitiøs plan. Men vi synes, det er vigtigt, at det bliver lettere for bilister over hele landet at kunne lade deres elbil – og ikke kun i de store byer. Derfor investerer vi massivt i at skabe et ledende ladenetværk i Danmark, siger adm. direktør Michael Løve, OK.

Selskabet investerer et trecifret millionbeløb i aftalen med Coop.

- Aftalen har vi indgået som en del af vores klimastrategi, hvor vi vil være den mest ambitiøse i vores branche. Det gælder for vores egen drift, og det gælder også ved at gøre det lettere for vores kunder at nedbringe deres klimabelastning, siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.
 

Opdateret 16. okt 2023