Manden, der stadig vil forandre Coops forretning
I snart fem år har manden i spidsen for Coop heddet Peter Høgsted. Samme alder har Coops På vej-strategi, der detaljeret beskriver den forandring, Coop står over for frem imod 2024.
Peter Høgsted har sat sig for at forandre Coop til, hvad han anser som en moderne andelsbevægelse med fællesskab og højt til loftet.
Blandt Coops 10-punktsplan har dagligvarekoncernen de senere år iværksat flere ingredienser såsom at tilbyde mere spændende og bedre mad, fornyet og digitaliseret medlemsprogrammet med Coops app og lanceret et fast lav pris-program, som skal gøre priserne mere gennemskuelige for kunderne.
Senest har Coop lukket 73 butikker.
Ifølge Peter Høgsted er det også en del af forretningsstrategien "Et Coop", der har til formål at opbygge en enklere og mere effektiv virksomhed. Det er dog ikke alle i brugsbevægelsen, der vil de samme forandringer som Peter Høgsted - og slet ikke i samme tempo.
I august sidste år bragte Økonomisk Ugebrev en artikel med overskriften "Farvel til kæderne", som vakte skuffelse og vrede blandt især de 430 selvstændige brugsforeninger.
I artiklen talte Coops topchef åbent om at nedlægge de fem kæder og i stedet samle dem under det fælles navn Coop.
Derefter brød uenighederne mellem koncernledelsen og de selvstændige brugsforeninger ud i lys lue.
Kulminationen kom, da brugsforeningerne kort efter krævede Peter Høgsteds afgang og Coop-formand Lasse Bolander offentlig bakkede Høgsted op.
- Der var nogle, der læste det som et brud på, at ting, som vi snakkede internt om, det snakkede jeg måske lidt for højt om i medierne. I artiklen fik jeg udtrykt mig lidt for frisk lidt for tidligt i processen, og det skuffede nogle mennesker. Når du spørger mig, om der var ting, jeg kunne have gjort anderledes, kunne jeg have holdt lidt igen med det.
- I forbindelse med vores strategi har jeg valgt at være relativ åben om vores rejse, og hvor Coop er på vej hen. Vi har jo delt vores strategi med konkurrenter og andet godtfolk, fordi vi er så stort et system, at vi alligevel ikke kan holde disse ting hemmelige, siger Peter Høgsted.
Hård kritik
Uroen omkring Coop fortsatte ind i 2018, hvor de selvstændige brugsforeninger valgte at opstille erhvervsmanden Lars Fournais som modkandidat til Lasse Bolander som formand for Coop Amba.
Også yderligere to kandidater, bestyrelsesmedlem i Coop Amba Mikkel Irminger Sarbo og den tidligere chef for lokale fødevarer i Coop Christian Christensen, blandede sig i formandsopgøret, som blev både hård og beskidt.
Under den to måneder lange valgkamp frem til den 14. april holdt Peter Høgsted dog lav profil trods ytringer om mistillid til Coops topchef og den øvrige koncernledelse.
- Jeg har da enkelte gange haft lyst til at tage telefonen eller fortælle lidt mere firkantet om, hvad jeg mener om diverse beskyldninger. Men valgkampen var mere en foreningsmæssig diskussion end en forretningsmæssig diskussion.
- Man skal skelne mellem, hvad der har at gøre med at være direktør for Coop, og hvem er Peter. Når man får et så spændende job, vil der altid være ca. 50 pct., der synes Peter er en ok fyr, og andre 50 pct., som mener, man er en klovn. Kan man ikke holde til, at man deler vandene, når man vil lede en forandring i en stor virksomhed som Coop, skal man lade være. Men man vil jo være en robot, hvis man ikke sagde, at sådan et forløb påvirker en personligt, siger Peter Høgsted.
Det, der har påvirket ham allermest, har ikke været den personlige kritik, men de hårde angreb rettet imod Coop som virksomhed.
- Jeg synes, at valgkampen og diskussionen var præget af, at der blev opfundet og spundet mærkværdige historier. Det er det, jeg bliver mest ked af. Ikke så meget på mine egne vegne, men jeg bliver ked af det på de 40.000 medarbejders vegne. De går på arbejde for at gøre et godt stykke arbejde for Coop. At de skal se kollegaer tale så dårligt om virksomheden og forsøge at gøre Coop ondt. Det, synes jeg ikke, er fair og retfærdigt, siger Høgsted.
Image rasler ned
Umiddelbart efter formandsvalget har der lydt forsonende toner mellem Coops direktion og de selvstændige brugsforeninger. Eftervirkningerne af den hårde debattone har dog i den grad også påvirket Coops image.
I den årlige imageanalyse fra Berlingske Business Magasin blandt de 140 største og mest toneangivende danske virksomheder er Coop den virksomhed, der dykker allermest.
Fra sidste års plads nummer 47 til dette års nummer 108.
Til sammenligning har ærkerivalen Salling Group/ Dansk Supermarked forbedret sit image med 14 placeringer til dette års nummer 37, mens Rema 1000 igen ligger bedst placeret af alle dagligvarekoncerner på en samlet 15. plads.
I imageanalysen har 3.513 erhvervsledere bedømt ni parametre som f.eks. ledelse, kommunikation og troværdighed.
- Vi er nede at score et af de dårligste resultater. Det er jo, fordi der har været et Danmark, der har siddet og kigget ind på Coop og undret sig over, hvordan det er, de snakker med hinanden. Det bliver vi straffet på rent virksomhedsmæssigt og rent imagemæssigt. Men så igen, det er nu engang vilkårene, sådan som Coop er skruet sammen på, men som jeg også siger, kan vi ikke holde til det for evigt, og derfor skal vi også finde hinanden igen, siger Peter Høgsted.
Bliver ved
Trods den voldsomme uro står Peter Høgsted oprejst og kampklar for Coop. Og det har han tænkt sig at gøre en god rum tid endnu.
Selv om kritikken tager til i styrke, og vinden blæser allerhårdest, er Peter Høgsted af natur også en person, der står op for sine egne synspunkter og det, han tror på.
- Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har haft dage, hvor jeg er kommet hjem og sagt: Hold nu kæft. Det er for meget af det gode. Sådan, tror jeg, vi alle sammen føler i vores job ind imellem, og det gør jeg også. Men det har aldrig været så alvorligt, at jeg har haft lyst til at forlade Coop. Jeg synes, det er et spændende job og en ualmindelig spændende forandringsrejse, vi er på. Jeg er optaget af forandringer. Jeg er jo ikke en typisk datadriftmæssig orienteret direktør. Jeg vil udvikling, siger Peter Høgsted.
Hvor lang tid, Peter Høgsted er topchef i Coop, er naturligvis uvist, men selv vil han gerne fortsætte flere år endnu.
- Jeg tror på, at i store virksomheder med den her kompleksitet er det usundt at udskifte en adm. direktør for ofte. Så skal man heller ikke være professor for at forstå, at man heller ikke kan sidde i for lang tid. Det et jo en bestyrelses rolle at vurdere, hvornår min personprofil og tid er forbi i Coop, siger han.