Man skifter da ikke bare Änglamark ud med Grøn Balance…

Coop 19. feb 2019 -
This describes the image
|| Foto: Helle-Karin Helstrand||

Man bryder ikke bare en næsten 150 år gammel tradition, uden der lyder et ramaskrig. Heller ikke i Fensmark ved Næstved.

Kunder og medlemmer i Brugsforeningen Fensmark var langt fra tilfredse, da foreningen med udgangen af 2017 sagde farvel til Coop og goddag til Meny.

- Du får mig ikke til at sige noget dårligt om hverken Coop eller Meny, for der er ikke noget dårligt at fortælle, og vi er skiltes som venner, lød det fra direktør for foreningen gennem snart 22 år, Hans Larsen, da Dansk Handelsblad meldte sin ankomst.

Kort fortalt handlede brugsforeningens tur-retur ifølge direktøren billedligt talt om et årelangt ægteskab, hvor parterne havde glemt, hvorfor de var sammen. Den ene så sig sur på den anden, der måske bestemte lidt for meget. Enden blev en skilsmisse - og en ny, spændende partner for den ene.

Men gammel kærlighed ruster ikke, og når man er væk fra hinanden, finder man pludselig ud af, hvorfor man var sammen.

Brandet er det vigtigste

Derfor kan kunderne nu igen bruge deres Coop-kort og købe Änglamark og X-tra-varer i butikken, og de gamle partnere er begyndt på en frisk.

- 75 pct. af vores kunder kunne ikke lide skilsmissen. Vi har altid troet, at det var os og butikken, der var det vigtigste, og at brandet var underordnet. Vi havde undervurderet brandet. Mange har handlet i SuperBrugsen, og de mente, at vi var blevet dyrere med Meny. Vi skulle have brugt mange år på at overbevise dem om andet, fortæller Hans Larsen.

Han bliver suppleret af uddeler Niels Kjeldsen:

- Vi troede, at kunderne bare ville skifte Änglamark ud med Grøn Balance, men så let var det ikke. Hans Larsen oplever dog nu, at kunder spørger efter eksempelvis en vin, som var en del af sortimentet i Meny, og som butikken ikke får i reolen igen.

Trak sig lidt

Direktøren ser nu, ligesom resten af ledelsen og medarbejderne, fremad. Han lægger dog ikke skjul på, at det har været et hårdt år for ham rent mentalt.

- Det har altid ligget mig meget på sinde, at medarbejderne trives. Det betyder nemlig samtidig, at her er rart at komme for kunderne. Jeg går ind for synlig ledelse, forstået sådan at jeg selv er med i butikken. Vil jeg gerne have, at medarbejderne gør rent, er det et godt signal at sende, at jeg selv begynder i vinafdelingen, siger Hans Larsen.

Han tilføjer, at butikken ti år i træk har haft den bedste score på kundetilfredshed i kæden.

- Når jeg arbejder fysisk i butikken, får jeg også en god kontakt med kunderne. Men jeg har ikke tænkt så meget over, at det, jeg gør, faktisk betyder noget for kunderne. Jeg gør bare mit bedste. Derfor blev det ekstra hårdt, da jeg pludselig kunne mærke, at den beslutning om at forlade Coop, som jeg havde været med til at tage, faktisk havde en betydning for kunderne, og at de ikke syntes om den, siger Hans Larsen.

Det påvirkede ham så meget, at han ind i mellem valgte at trække sig lidt fra butikken og kundernes kritik.

To gange kædeskifte er hårdt

Med i alle beslutningerne var også Niels Kjeldsen, der har arbejdet sammen med Hans Larsen i butikken i 21 år. Han har oplevet rejsen tur-retur fra en anden vinkel, nemlig i maskinrummet.

- Da vi mødte den første morgen efter skiftet til Meny, var vi kun ganske få, der kendte systemerne. Selv om de fleste af os har været her i mange år, var mange på bar bund. Der er en hel del systemer, der skal fungere i et supermarked, siger Niels Kjeldsen.

Det var trods alt lidt lettere, da alle mødte igen efter nytår i år, og butikken var vendt tilbage til Coop og SuperBrugsen.

- Da var vi 120, der vidste noget, og det var som at komme tilbage efter at have været udstationeret. Det er godt nok hårdt at skifte kæde to gange på et år - meget andet end at skifte alle varerne ud på hylderne. Men vi har fået ryddet op i maskinrummet, siger uddeleren.

Han mener dog, at det seneste år har været et lærerigt et af slagsen.

- Det har været en hamrende sund rejse, vi alle sammen har været på. Når man først ser sig sur på et system, ser man kun hullerne i osten. Nu er vi tilbage, og fokus er flyttet fra problemerne til det at drive butikken. Vi har fået tavlen visket ren og ser alt fra en anden vinkel, siger han og understreger, at kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen fra Meny har gjort alt sammen med sit team for at få butikken til at føle sig hjemme.

- Og vi kendte jo Kenneth fra hans tid i SuperBrugsen, siger Niels Kjeldsen.

Som nytårsaften

I oktober sidste år begyndte forhandlingerne med Coop om at vende tilbage, og det gav endnu en udfordring forledelsen.

- Vi skulle fortsætte med at piske en stemning op om Meny blandt personalet, for vi kunne ikke sige noget til hverken dem eller kunderne. Det var lidt som at møde muren, når man løber maraton. Til gengæld var følelsen stort set som lige før midnat på nytårsaften, da vi ventede på at trykke go til en video på Facebook. På den fortalte Hans kunderne, at vi senere havde lyttet til dem og var på vej tilbage til Coop efter nytår. Det blev en helt vanvittig fredag den 2. november, fortæller uddeleren, der i øvrigt samme dag f k at vide, at han skulle være far til tvillinger.

- Man skal fejle hver dag, ellers rykker man ikke. Men lige så vigtigt er det at erkende, når man har fejlet, og så sige det højt. Det var det, vi gjorde, og kunderne reagerede helt euforisk både i butikken og på Facebook, siger Niels Kjeldsen.

Tapas om fredagen

Det kommende år skal gå med at rette lidt op på den faldende omsætning og det underskud, som butikken for første gang genererede året før turen til Meny.

- Vi mistede nok yderligere 10 pct. i omsætning sidste år. I år regner vi med at komme tilbage på 2017-niveau, ca. 146 mio. kr. med moms. Vi kommer nok heller ikke uden om et underskud i 2018, men vi budgetterer med et lille overskud i år, siger Hans Larsen.

Årsagen til nedgangen i både omsætning og bundlinje skal dog hverken findes hos Coop eller Meny.

- Vores slagterafdeling har været god til at trække kunder til langvejs fra med knaldtilbud på hele okseklumper og forender. Men vi mister hvert år kunder i den aldersgruppe, der går efter den slags. De unge aner ikke, hvad de skal bruge så stort et stykke kød til. De spiser ude eller køber take-away, og det har vi ikke været hurtige nok til at gøre noget ved, erkender direktøren og tilføjer, at det er blandt indsatsområderne i dag.

Butikken har blandt andet lavet en aftale med et lokalt cateringfirma, der i første omgang skal levere tapas til butikken om fredagen.

- Folk vil gerne betale for eksklusiv tapas, så kan de lige så godt købe den hos os, siger Niels Kjeldsen.

Der var dog enighed om, at slagterafdelingen havde nok at lave, og derfor indgik uddeleren en aftale med et lokalt cateringfi rma. Siden har tapas været testet på en række kunder.

- I fredags solgte vi 50 tapastallerkner med mad til to for 229 kr. De røg på to og en halv time. Det bliver kæmpestort, siger Niels Kjeldsen.

Fensmark og brugsforeningen:

- Fensmark har 5000 indbyggere

- byen ligger nord for Næstved og knap 4 km fra Næstved Storcenter

- Fensmark Brugsforening er dannet i 1875 og ejer i dag SuperBrugsen i Fensmark og SB i Glumsø plus tre tankanlæg

- Fensmark SB henter en pæn del af omsætningen i Næstved, hvor der ligger en Kvickly

- Fensmark SB har 110 ansatte – heraf er 40 faste

- salgsarealet udgør 2600 kvm

- Fensmark Brugsforening omsatte i 2017 for i alt 216 mio. kr. mod 220 mio. i 2016

- brændstof udgør27-28 mio. kr.

- årets resultat lå i 2017 på minus 1,3 mio. kr. mod et overskud på 1,8 året før

- foreningen har yderligere ejet to Dagli’Brugser, der nu er lukket

[gallery ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTIyLmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVwb3J0YWdlIGZlbnNtYXJrIHN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoICgyMikiLCJjYXB0aW9uIjoiIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTE4LmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVwb3J0YWdlIGZlbnNtYXJrIHN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoICgxOCkiLCJjYXB0aW9uIjoiIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTMuanBnIiwidGl0bGUiOiJyZXBvcnRhZ2UgZmVuc21hcmsgc3VwZXJicnVnc19oa2ggKDMpIiwiY2FwdGlvbiI6IiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTExLmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVwb3J0YWdlIGZlbnNtYXJrIHN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoICgxMSkiLCJjYXB0aW9uIjoiIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTE0LmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVwb3J0YWdlIGZlbnNtYXJrIHN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoICgxNCkiLCJjYXB0aW9uIjoiIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTE1LmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVwb3J0YWdlIGZlbnNtYXJrIHN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoICgxNSkiLCJjYXB0aW9uIjoiIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTE2LmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVwb3J0YWdlIGZlbnNtYXJrIHN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoICgxNikiLCJjYXB0aW9uIjoiIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ==,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTIuanBnIiwidGl0bGUiOiJyZXBvcnRhZ2UgZmVuc21hcmsgc3VwZXJicnVnc19oa2ggKDIpIiwiY2FwdGlvbiI6IiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE5XC8wMlwvcmVwb3J0YWdlLWZlbnNtYXJrLXN1cGVyYnJ1Z3NfaGtoLTEuanBnIiwidGl0bGUiOiJyZXBvcnRhZ2UgZmVuc21hcmsgc3VwZXJicnVnc19oa2ggKDEpIiwiY2FwdGlvbiI6IiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0="]

Opdateret 10. nov 2020