Nullerne bød på en sand rutschebanetur for detailhandlen.

Forbruget og dermed omsætningen i butikkerne gik fra en årrække, hvor forbrugerne oplevede en euforisk tilstand med pengerigelighed, og hvor mange gik shop amok - til årene efter 2008, som blev præget af den økonomiske krise.

Siden 2007, hvor forbruget toppede, var forbrugerne tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise.

Det gik især ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen blev ramt, ikke mindst fordi kunderne vendte de dyrere varer og supermarkederne ryggen og i endnu højere grad købte ind til discountpriser.

Der var ikke noget at sige til, at først opsvinget og siden opbremsningen havde detailhandlens fulde opmærksomhed.

Men i nullerne kom andre store begivenheder på dagsordenen, som kom til at præge dagligvarehandlens udvikling.

Særligt ét emne optog i den grad også sindene – nemlig udsigten til en ny og mere liberal lukkelov.

Hidsig debat om lukkeloven

Som journalist dækkede jeg debatten om lukkeloven tæt, og det er næppe nogen overdrivelse at påstå, at lukkeloven uden sammenligning var det emne, der i årtiet fremkaldte de stærkeste følelser og de skarpeste debatindlæg i branchen.

”Lukkeloven skaber statsbeskyttede butikker” og ”lukkelovsfundamentalister” skreg den ene side – ”lukkelov eller butiksdød” lød de advarende ord fra den anden side.

Lukkeloven blev vedtaget i 1995 og ændret i 1999, og i loven var der et krav om, at den skulle revideres i 2000.

Det skabte en enorm splittelse også i dagligvarehandlen. Skulle den eksisterende lov bevares eller liberaliseres – og i så fald hvor meget?

Erhvervsministeriet udsendte en rapport om konsekvenserne ved en mere liberal lukkelov, hvor dagligvarebutikkerne også kunne holde åbent om søndagen.

Det fik en detailhandler til at udbryde: ”Rapporten mangler jo kun også at love medvind på cykelstierne.”

DSK’s adm. direktør, John Wagner, forsvarede den eksisterende lukkelov. En liberalisering af loven ville medføre øget koncentration og butiksdød:

”Butiksdøden er i første omgang et problem for den forretningsdrivende, der mister sit livsværk, og de ansatte, der mister deres arbejde.”

Mange kunne dog ikke få øje på problemet, bl.a. detailhandelseksperten Per Press:

”Der er ingen grund til at tro, at lukkelovens ophævelse vil få så voldsomme konsekvenser.”

Folketinget vedtog i 2000 en ny lukkelov med en række ændringer. Loven tillod butikkerne at holde åbent på et antal søndage, men det var fortsat kun de små dagligvarebutikker, der måtte åbne dørene for kunderne lørdag aften og om søndagen.

Nok var en ny lukkelov blevet vedtaget, men debatten ville ikke forsvinde.

I 2010 vedtog Folketinget en liberalisering af lukkeloven, der fra 2012 betød, at butikkerne i vid udstrækning kunne holde åbent, som de ønskede – undtagelsen var en række helligdage.

Det er den lukkelov, vi har i dag.

Selv om dagligvarehandlens udvikling og butikstallet afgøres af flere forskellige faktorer, er der ingen tvivl om, at John Wagner fik ret i sine forudsigelser. Man kan blot huske, hvordan Fakta kom i klemme, da alle kunne holde søndagsåbent.

En ny gigant på vej

Gennem mange år gik udviklingen stort set kun én vej for de selvstændige købmænd. De oplevede samlet set tilbagegang og tabte terræn til både Coop og Dansk Supermarked – i dag Salling Group.

Men i nullerne begyndte en ny stærk supermarkedskæde at tage form.

SuperBest, som blev dannet i 1996 og satsede på friske fødevarer og betjente specialafdelinger i alle større byer landet over, gik i 2002 sammen med den tidligere stærke supermarkedskæde, Favør.

”Ny gigant i dansk dagligvarehandel” lød overskriften, som blev fulgt op med denne overskrift: ”De frie købmænds succeshistorie”.

Kædedirektør Frank Sørensen havde store visioner:

”Opgaven fremadrettet er indholdet i butikkerne og det, vi kan tilbyde. Vi skal ikke lave noget, der dræber den enkelte købmands initiativ, og vores forretninger skal opdeles i oplevelser,” sagde han i et interview.

Styrkelsen af SuperBest tog yderligere fart, da kæden i 2004 gik sammen med den veldrevne sjællandske kæde Prima. Dermed var SuperBest oppe på 217 supermarkeder med en samlet omsætning på 13 mia. kr.

Senere i 2004 blev kædens ambitioner skruet yderligere i vejret. SuperBest skulle være den største dagligvarekæde herhjemme.

”Vores mål er at blive Danmarks største dagligvarekæde målt på omsætning indenfor fem år, og det vil sige, at vi vil overhale både SuperBrugsen og Netto.”

Men ak – korthuset faldt sammen i 2009. I tv-programmet ”Kontant” blev en række SuperBest-butikker afsløret i at have ompakket og –mærket pakker med bl.a. hakket kød, så kødet fremstod som friskhakket.

SuperBest-skandalen var en realitet, også selv om butikker i andre kæder havde snydt på vægten. Kæden fortsatte indtil foråret 2015, da den blev nedlagt.

En del af SuperBest-butikkerne fortsatte i den nye supermarkedskæde Meny, som i 2015 blev lanceret efter norsk forbillede.

Meny viste sig hurtigt at gå rent ind hos de danske forbrugere.

En gigant i Norden

Internationaliseringen satte gennem 1990’erne i stigende grad sit præg på dagligvarehandlen, og den udvikling fortsatte ind i nullerne.

En af de største satsninger stod Coop for. I 2001 vedtog Coop Danmark at gå med i den nystiftede koncern Coop Norden, som fra 2002 ville blive den hidtil største detailhandelskoncern i Norden.

Foruden Coop Danmark ville svenske KF og Coop Norge være med. Baggrunden var, at konkurrencen i europæisk dagligvarehandel skærpedes ubønhørligt. De store koncerner blev større både på detail- og leverandørsiden.

Målet med den nye kooperative nordiske koncern var klart: at styrke indkøbsstyrken.

For kunderne i de danske butikker ville der ikke være tale om nogen større forandring. Butikkerne i de eksisterende kæder ville fortsætte, dog overvejede man i Coop Danmark, om butikkerne skulle have ændrede facader og navne, så Coop-navnet kom til at indgå i kædenavnet.

Det gik dog ikke helt så glat med at få detailhandelsgiganten på rette kurs. Allerede i 2003 kunne Coop Danmark oplyse, at fusionen i Coop Norden var blevet dyrere end ventet.

Pressen fulgte op med meldinger om, at pengene fossede ud af Coop Norden.

I 2005 smed Coop i Norge mere grus i maskineriet. Coop i Norge gad ikke pumpe flere penge i det hul, som Coop Norden viste sig at være, og de ville købe sig ud af samarbejdet.

Inden lukketid var Coop Norden nået op på en anselig størrelse: Det var Skandinaviens største detailhandelsaktør med en markedsandel på 29 pct.

Samlet havde Coop Norden i 2006 fem mio. medlemmer, over 11 mio. kunder, en omsætning på ca. 100 mia. kr., over 3000 butikker og 64.000 ansatte.

Coop Norden blev dog ikke nogen videre stor succes og blev opløst igen med udgangen af 2007. FDB blev derefter 100 pct. ejer af Coop Danmark - og koncernen har frem til i dag holdt sig til det danske marked.

Returemballage sat i system

Danskerne er i stigende grad optaget af klima og genanvendelse. Dansk dagligvarehandel har i mange år indtaget en førerposition indenfor returemballage - og det begyndte for alvor i nullerne.

Før Danmark indførte frit emballagevalg i 2002 var der kun genpåfyldelige glas- og plastflasker til øl og sodavand.

I 2002 indførte Danmark så frit emballagevalg, og med det frie valg kom engangsemballagen. I 2000 blev Dansk Retursystem stiftet af bryggerierne i Danmark, hvor handlen sidder i bestyrelsen.

Ved etableringen af Dansk Retursystem var nøglefigurerne Finn Terkildsen fra Carlsberg, Benny Rasmussen fra Logisys, som senere blev selskabets direktør, og adm. direktør i DSK, John Wagner.

Det revolutionerede hele øl- og sodavandsmarkedet på en miljøansvarlig måde. I dag afleverer forbrugerne 9 ud af 10 dåser og flasker i returautomaten, og udlandet har også fået øjnene op for det danske system.