Lidl egne kødprodukter er nu i genanvendt plast
Al kød og fjerkræ fra dagligvarekæden Lidls eget danske mærke Vilstrupgård er nu pakket i genanvendte plastikbakker. Dermed har kæden reduceret sit forbrug af virgin-plastik på ca. 7,6 millioner bakker årligt.
Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.
Vilstrupgård-mærket står for mere end 80 pct. af al Lidls kød og fjerkræ.
De såkaldt R-PET-bakker, som har erstattet de klassiske plastikbakker, består blandt andet af gamle plastikflasker. En markant reduktion af plastforbruget
- R-PET-bakkerne er af så god kvalitet og ligner med 99,5 pct. nøjagtighed de gamle plastbakker, så vi har faktisk kunnet foretage ændringen over de sidste 18 måneder mere eller mindre ubemærket. Det er fantastisk, at vi kan lave så markant en reduktion i vores plastforbrug, uden at vores kunder oplever en ændring i deres hverdag, siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.
Målsætningen er at erstatte 100 pct. af plastemballagen på egne mærker med genanvendelige materialer inden 2025.
En stor del af de danske dagligvarekæder har været gennem en tilsvarende proces.
Coop og Rema 1000 har i samarbejde med Danish Crown også deltaget i projekt, hvor en gruppe borgere i København indsamlede plastbakker, der havde været anvendt til fødevarer.
Bakkerne blev senere transporteret til Færchs anlæg i Holland for at blive bearbejdet , så de igen kan anvendes til kødbakker.
Læs også: Nu er de første “genbrugte” kødbakker på vej ud til forbrugerne