Discountbutikkerne blev kriseårenes helt store vinder på det danske dagligvaremarked.

Mere overraskende er det, at de store supermarkeder var den eneste butiksform i dagligvarehandlen, der formåede at få fremgang i omsætningen i årene siden 2007.

Udviklingen fremgår af den nye udgave af årbogen "Dansk dagligvarehandel 10 års statistik 2007-2017", som udgives af Retail Institute Scandinavia.

Tallene viser sort på hvidt, hvor massivt discounthandlen har formået at sætte sig på danskernes dagligvareindkøb i årene fra 2007 – året før finanskrigen brød igennem med store ændringer i forbrugernes indkøbsmønstre til følge.

I 2007 omsatte discountbutikkerne for 28,1 mia. kr., og 10 år senere var deres omsætning øget til 45,8 mia. kr. Det er en stigning på 63 pct.

Samlet set havde dagligvarehandlen en fremgang på 14 pct. De store supermarkeder, der ligger på mellem 1000 og 2500 kvm., er den eneste butiksform, der igennem kriseårene har kunnet hente en fremgang i salget.

Det kan overraske, når mange har haft en oplevelse af, at de store supermarkeder blev ramt hårdt af forbrugernes ændrede indkøbsadfærd. Men de store supermarkeder har i årene 2007-2017 hentet en fremgang i omsætningen på 5,3 pct.

Taberne findes blandt nærbutikkerne og de små supermarkeder, der er op til 1000 kvm.

Aktørerne

Ser man på aktørerne i handlen, har Dansk Supermarked haft en fremgang på 22,4 pct. i årene fra 2007 til 2017. Det er mere end Coop, der gik frem med 16,3 pct.

Størst fremgang målt i procent har Aldi og Lidl dog haft. De har øget omsætningen med 31,4 pct. siden 2007.

Måler man i kroner og ører, er det fortsat hos Dansk Supermarked, hvor omsætningsstigningen har skæppet mest i kassen med Coop og Aldi/Lidl på de næste pladser.

Kun købmændene har oplevet tilbagegang. De har i perioden tabt en omsætning svarende til 1,3 pct.