Købmanden tager det sociale ansvar

Coop 4. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

De er mine gulddrenge. Købmand Max Skov Hansen taler ikke om et sponsorat til den lokale
idrætsklub, men om fire
medarbejdere i sin Rema 1000 i Carlsberg Byen i Valby ved København, der har en baggrund, som er
anderledes end de flestes. De
tre er udviklingshæmmede, og den fjerde har været ude på kanten af livet med et voldsomt stofmisbrug.
De har fået chancen for at skabe en tilværelse med fast arbejde og kolleger, der respekterer dem. For Max Skov Hansen handler det om glæden ved at kunne hjælpe andre og at opleve, hvor meget han og de øvrige medarbejdere og kunder får tilbage.
- De er med til at holde humøret oppe hver dag her i butikken. De tilfører så me
get energi til flokken, og jeg
kan tydeligt mærke, at glædesniveauet falder en lille smule, når f.eks. Andreas ikke er på arbejde, forklarer han.
Værdier
Han har valgt at indrette sin Rema 1000 som den rummelige butik. Det er ikke et kædeprojekt, og det udspringer af hans eget initiativ. Omsorgen for mennesker, der har haft et liv med mange sten på vejen, problemer og udfordringer langt fra livets solside fylder meget hos Max Skov Hansen.
- Det er med til at give mig værdi som menneske. Når jeg gør lidt, betyder det mangefold mere for dem.
- Det betyder for mig, at jeg har et ansvar her i lokalsamfundet. Jeg har et ansvar for dem, der ikke har haft den nemmeste opvækst og det nemmeste liv. Mange af de ansatte er selv forældre, og når vi har børn og nogle af os også voksne børn, så får vi et overskud til at hjælpe andre.
- Jeg har altid interesseret mig for at hjælpe mennesker, der har brug for en lille
flig af mig. Der skal så lidt
til for at hjælpe dem, der har haft det vanskeligt. De skal også have et liv, der er værd at leve, og det er meget livsglade mennesker, siger han.
Giver selvtillid
Dansk Handelsblad har besøgt den travle dagligvareforretning i Valby, hvor Max Skov Hansen fortæller, at han gerne vil vise andre arbejdspladser, at det er muligt at hjælpe andre, der ikke har set meget til livets solside. - Det giver livskvalitet til andre, og de ser tingene på en anden måde. De kommer med et lavt selvværd, og jeg skal så give dem noget selvtillid helt fra bunden.
Tre af medarbejderne er i
fleksjob, hvor Rema 1000
betaler en del af deres løn,
mens resten betales af fleksjobordningen i kommunen. Han tilføjer, at ansættelsen
af fleksjobberne også bliver
bemærket af kunderne, der ofte roser butikken for at tage et socialt ansvar.
DEN RUMMELIGE BUTIK
"Jeg har et ansvar for dem, der ikke har haft den nemmeste opvækst og det nemmeste liv. "
MAX SKOV HANSEN, REMA 1000
Jobbet giver ham et ordentligt liv
Tobias Vibits er udviklingshæmmet og er også en af butikkens Rema-stjerner. Han arbejder til daglig med at sætte varer på plads.
Hans store interesse er sport, ikke mindst fodbold, og han ville gerne have arbejdet med sport, f.eks. i en sportsbutik.
- Da jeg ikke kunne få sådan et arbejde, sagde jeg, at jeg skulle tage det, jeg kunne få, og jeg er glad for at arbejde i Rema 1000. Det passer til mig, så jeg kan få et ordentligt liv. Jeg var nervøs i starten, for jeg har tidligere oplevet meget dramatiske ting på arbejdspladser. Men Max hjalp mig til hurtigt at få pillet mine parader ned, og det er jeg taknemmelig for.
- Jeg var nervøs for at gøre det mindste forkert. Nu tager jeg selv ansvar og spørger til, hvad jeg kan gøre. Jeg er kommet ud af busken. Jeg skal ikke pakkes ind i vat. Jeg er ikke normalt fungerende, men man skal trykke mig lidt og presse mig, så bliver jeg også stærkere. Det er vigtigt at have et arbejde, siger Tobias.
Han er butikkens humorspreder
Andreas Bo Jacobsens kaldenavn i butikken er "Humørsprederen". Han er udviklingshæmmet og har arbejdet i butikken i to år.
- Jeg sætter varer op på hylderne, og så har jeg et papfirma i butikken, som jeg kalder ABJ Papservice, fortæller han med stolthed i stemmen.
- Jeg går og samlet pap op i butikken, så det ikke lig ger og flyder, og smider det i containeren, så det bliver presset sammen. Det er fedt at arbejde her, hvor der er venlige og rare mennesker. Jeg har altid kunnet lide at arbejde med andre mennesker, men det er bedst for mig, at der er en fast rytme.
- Jeg synes, at jeg gør en rimelig stor indsats for at sprede en god stemning og humør, og på arbejdet holder jeg et højt humør, også selv om jeg kan have dage, hvor jeg ikke har det så godt.
- Max kalder mig en Rema-stjerne, og det er dejligt at få at vide, at man er det. Der er også ting, der er svære for mig, men jeg er blevet bedre til at fortælle Max, når noget er svært, og så gør jeg det så godt som muligt, fortæller han.
Fri af misbrugets helvede
For et par år siden var Mark Gade helt nede i skidtet. Han kom efter flere år med stofmisbrug i behandling for hashmisbrug, og derefter fik han kontakt med en lærer, der kendte Max Skov Hansen og fik åb net døren for Mark til Rema 1000 i Valby. I dag har Mark fuldtidsarbejde i butikken og har ansvaret for bl.a. at bestille frisk brød.
- Mit liv var noget lort.
Jeg fik en voldsdom, fik en straffeattest og kom i behandling, men jeg ville gerne have et job. Det var totalt svært, når man har levet med sådanne problemer i så mange år. Så mødte jeg Max, og nu er jeg kommet over på den anden side. Jeg er flyttet væk fra de gamle venner, jeg et gået til psykolog for at komme over tidligere problemer i mit liv, og jeg tør tale om mit tidligere liv, fortæller Mark.
Han har før arbejdet i en kiosk og i et bagagecenter.
Når han fik chancen i Rema 1000, nævner Max tre ting, der kendetegner Mark - han vil gerne gøre en indsats, han har evnerne til arbej det, og han fungerer fint socialt i butikken.
- Jeg har været på en an den sti end de fleste andre, men det giver mig selvtillid at få chancen her i butikken. Jeg tror, at noget at det hårdeste i mit liv har været at lægge hele mit liv om, siger Mark, der gerne vil uddanne sig til psykolog om nogle år.

Opdateret 10. nov 2020