Artiklen blev publiceret den 1. december 2022.

Det er nye tider for dagligvarehandlen i måden at indrette butikker på. Unødige energislugere bliver slukket og fjernet fra supermarkedet, og butikkernes indretning bliver tilpasset tidens krav og strømninger.

Købmand Søren Lausten Jørgensen driver Spar på hovedgaden i Kerteminde, og han hilser den nye udvikling velkommen, også selv om opgøret med energifrås i butikken er fremtvunget af skyhøje energiregninger.

– Det er nye tider. Indretningen af butikken var tidligere en luksus uden tanke på andre ting. Vi har arbejdet med uvaner, som vi har indført de sidste tre-fem år, men det slutter nu. Vi skærer ned i energiforbruget. Nu er vi landet på et forbrug, der er omkring 45 pct. lavere end for et år siden, siger Søren Lausten Jørgensen, der samtidig pointerer, at det absolut ikke må gå ud over indkøbsoplevelsen og kundernes lyst til at gå på indkøb i Spar-supermarkedet. 

Nok skal al overflødig belysning fjernes, men der må ikke opstå et indtryk af, at det er en mørk butik under afvikling.

– Det må ikke ske på bekostning af andet. Butikken skal være flot, harmonisk og præsentabel. Det er den også i dag, men vi bruger bare mindre energi end for et år siden.

Købmanden fortæller om sin vision for fremtidens supermarked:

– Min vision er "back to basics". Vi skal skære de tiltag, vi har indført gennem en årrække, væk igen. Det er den nye normal.

– Nu har vi sat os nye mål. Vi kunne allerede se det på elregningen for oktober, som var på det halve af regningen i oktober sidste år. Det vækker stor glæde. Vi skal have tanke på vores forbrug for at drive butikken.

Store regninger siden august har været en øjenåbner i Spar-supermarkedet, der er et af landets mindste, men som har en høj omsætning. I august landede en energiregning på 119.000 kr. inkl. moms og afgifter på købmands bord. Det var et chokerende spring fra de ca. 50.000 kr., som regningen lød på i samme måned året før.

Regningen faldt til 59.000 kr. i oktober i år. 

Mens Søren Lausten Jørgensen ikke kan påvirke elpriserne, har han større indflydelse for selve forbruget, og den opgave arbejder han ihærdigt med.

Besparelser

Selv om den voldsomme stigning i elpriserne chokerede ham lige så meget som alle andre, kom udviklingen ikke helt uventet.

– Vi var begyndt at lægge mærke til, at elprisen steg. Det førte dog ikke til en kraftig reduktion af energiforbruget. Men vi fik et vink med en vognstang, men det førte ikke til nogen større projekter eller reduktion af betydning. 

Han startede for alvor sparerunden i slutningen af august i år, da han og medarbejderne gennemgik butikken for mulige sparetiltag.

Der er siden fjernet 40 armaturer, 50 spots, 190 lyslister og 20 lysrør i kølere. Det svarer til, at omkring 300 små varmeapparater er fjernet. Alle medarbejdere slukker nu konsekvent lys i baglokale, personalerum og kølerum, og den udbredte brug af dobbelte udstillinger af drikkevarer er nedlagt.

– Vi har set på dobbelteksponering af varerne. Butikken har præsenteret drikkevarer ved at have dobbelt antal kølere forskellige steder i butikken, også ved kassen. Vi har også haft en lille køler stående ved pastaen, hvor butikken har udstillet revet ost, selv om kunderne også kunne finde de samme varer ved oste.. I dag finder man den kun ved osten.

– Vi har taget små kølere ud af brug. Vi kunne have dobbelteksponering, da prisen for el til kølere kun var en brøkdel af prisen i dag. Med bæredygtighed i tankerne valgte vi hurtigt at gå en anden vej og reducere omkostningen til dobbelteksponering.

Afledt effekter

Søren Lausten Jørgensen noterer sig samtidig, at besparelserne på strømforbruget har afledte effekter.

– Når butikken bruger færre lyskilder, bliver der heller ikke så varmt som tidligere. Fysisk kunne det mærkes efter et par dage, at der var mindre varmt i butikken. Det passede mig fint, for jeg var bekymret for, om der var for meget varme i butikken, da jeg besluttede at lukke for aircondition. Men det var der ikke, og aircondition har ikke været i gang siden august, forklarer han.

Jagten på energibesparelser er blevet en rejse, som alle ansatte tager del i.

– Medarbejderne er meget engageret i arbejdet med at reducere energiforbruget. De kommer med mange input, og de er opmærksomme på det. Ethvert apparat, der ikke behøver være tændt, skal slukkes. Der er gået sport i at nøjes med så lidt lys som muligt.

Nye tider

Han bakker helhjertet op om den udvikling, de voldsomme stigninger på elregningerne medfører.

– Den måde at indrette butikken på med en vareeksponering, som for alvor blev indført for tre-fem år siden, er der ikke plads til eller brug for mere. Den form for luksus skal væk, for tiden er ikke til det. Det er med til at skære omkostningerne ned.

Supermarkedet producerer heller ikke restaffald mere, og derfor har man kunnet afskaffe den dyre affaldscontainer.

– Det er jeg bestemt ikke ked af. Jeg synes, at den er udvikling er meget fornuftig. Som alle trendforskere siger, så er det den vej, verden går nu. Det eksploderer i bestræbelserne på at gøre det rigtige med affaldssortering, økologi, spare på ressourcerne og meget andet. Et af glædesmomenterne er, at jeg skærer kraftigt ned i omkostningerne, og kunderne er glade. Den merpris, vi har betalt med adskillige hundredtusinder de sidste halvandet år, skal nok komme hjem igen via et fast lavere niveau. Det er jo noget vedvarende. 

Han glæder sig over, at det formindskede energiforbrug passer ind i store emner som over-forbrug, klima og økologi, som præger debatten om samfundets udvikling. 

 

 

Dagligvarehandlen vender energikrisen på hovedet og taler med købmænd, uddelere og butikschefer, der bygger vindmøller i strid modvind og sætter solceller op og meget mere.

Uden lokal og loyal opbakning står mange mindre butikker i en overlevelseskrise på grund af tårnhøje elregninger og inflation, der får kunderne til at handle mere discount og på tilbud.

Den tidligere regering har bebudet en økonomisk håndsrækning til de mindre butikker. Men det er også i krisetider, at købmandskabet viser sit sande ansigt og mobiliserer kreativitet og modstandskraft.

Dagligvarehandlens mission er at dele viden og inspiration. Så kom med ombord i vores nye serie og læs, hvordan dine kolleger i dagligvarehandlen tackler elregningen. 

Normalt giver vi kun adgang til vores artikler til abonnenter og annoncører. Men den nye artikelserie er uden lås, for vi ønsker, at historierne om det gode købmandskab rammer den brede offentlighed. Best practice er for os alle.