Kæderne misser de unge på app'en

Coop 21. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Unge forbrugere bruger apps på mobiltelefonen mange gange om dagen. Men dagligvarekædernes apps kan ikke rigtigt fænge dem. Derfor misser dagligvarehandlen muligheden for at få knyttet en tættere kontakt til de yngre forbrugere.

Det viser erfaringerne fra svensk dagligvarehandel. Her bliver problemet for butikkerne stillet op klart og tydeligt.

Hvad møder de unge forbrugere i dag, når de bevæger sig lidt rundt på en app fra en dagligvarekæde? Tilbud fra ugens tilbudsavis, find butikken, lav en indkøbsliste, hent en opskrift.

Hvad er det så, de unge forbrugere vil finde? De vil kunne tage imod og anvende tilbud og rabatter, som er målrettet dem. De vil finde varernes placering inde i butikken. Og de vil kunne skrive indkøbslister, som de kan dele med andre i husholdningen og sætte flueben på.

De bruger ikke app'en

Det er de vigtigste funktioner, som unge forbrugere kræver i en app, og når de ikke finder dem, er det uinteressant. Hver tredje unge forbrugere i Sverige i alderen 18-24 siger, at de har hentet en app fra dagligvarehandlen, men at de ikke bruger den.

Det viser en undersøgelse, at det svenske analysefirma HUI Research har gennemført i samarbejde med Visma Retail.

– De unge forbrugere er morgendagens købestærke forbrugere. De kommer til at udnytte en mere digitaliseret dagligvarehandel. Det bliver derfor vigtigt for handlen at være lydhør og tilpasse de digitale og mobile shoppingløsninger efter de unges behov og præferencer, siger Peter Fischer fra Visma Retail.

Han siger, at nogle af de funktioner, som de unge efterspørger, allerede findes i dag, men der mangler en helhedstænkning i handlens digitale strategi, som bidrager til øget funktionalitet.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020