JYLLAND:

Coop 4. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Det skriver Ugeavisen Ansager-Helle. Filosofien er, at det gode måltid er en kilde til det gode liv med alt, hvad det indebærer af øjeblikke, hvor man oplever det særlige i det almindelige, siger Jens Chr. Sørensen. På den baggrund arrangerede Dagli'Brugsen en maddag under mottoet 'Smag på Dagli'Brugsen,' hvor der blev opstillet boder, der bød på kvalitetsprodukter.
Glutenfri hos ABC
Supermarkedet ABC i Holsted har mere end 5000 varer på hylderne. Butikschef Poul Enemark har imidlertid valgt at udvide sortimentet med 25 af de mest almindelige glutenfri produkter, skriver Ugeavisen Vejen-Brørup-Holsted. Supermarkedet har hver uge cirka 7500 kunder. De kommer ikke bare fra lokalområdet, men også så langt fra som Esbjerg. De lokale leverandører er også repræsenteret inden for grønt, honning og brød. Supermarkedets vinsalg er fornuftigt, og Ankavinimport er den foretrukne leverandør.
Rema 1000 har overvundet en halvsvær begyndelse
For lidt over et år siden åbnede Rema 1000 en ny butik på Vejlevej i Billund. Købmand Torben Nielsen siger til Vejle Amts Folkeblad, at han havde en svær start de første par måneder efter åbningen, fordi det var et område med hård konkurrence. Ifølge årsregnskabet for 2014 havde selskabet et underskud på 96.000 kr. Torben Nielsen slår fast, at selvom regnskabet for 2014 har røde tal på bundlinjen, så har butikken i Billund ikke haft underskud i 2014, fordi regnskabets første måneder også dækker Torben Nielsens Rema 1000-butik i Ølgod. 2015 ser helt anderledes ud for butikken i Billund, og Torben Nielsen fortæller, at han har været nødt til at ansætte mere personale for at kunne nå det hele.
Ruhullah vil være erhvervsmentor
I Skanderborg har kompetencecenter Skanderborg afoldt et møde på Vestermølle. Mødet skal hjælpe med at få kontakt til lokale borgere, som har lyst til at blive erhvervsmentorer, skriver Århus Stiftstidende. Som mentor skal man hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet eller hjælpe flygtninge med at få en uddannelse. Ruhullah Niazi, som selv er flygtning fra Afghanistan, har oplevet hvor stor, en hjælp en sådan mentor er, og vil nu gerne selv melde sig. Ruhullah Niazi er i dag butikschef i Spar i Højvangen. Han startede som servicemedarbejder i Spar i 2006 og har fået stor hjælp af sin mentor, som er regionschef i Spar-kæden.
Blacklisting af kunde undrer eksperter
En kunde er blevet blacklistet af

Opdateret 10. nov 2020