Jubilæum i brugsforening

Coop 20. aug 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Fra den 23. august til den 5. september fejrer den forening, der står bag brugserne i Nørre Aaby og Baaring, 100 års jubilæum. Jubilæet vil blive fejret med en masse gode tilbud, underholdning og nogle open-by-night dage. "Vi er en selvstændig forening, der driver begge butikker. Der er meget vide rammer inden for den aftale, vi har med Coop, så lokalt er det vores egen bestyrelse, der udstikker rammerne," siger brugsuddeler i Superbrugsen i Nørre Aaby Mads Vinther. Han fortæller, at foreningen også selv vælger, hvad den vil bruge sit overskud til, og derfor skal Superbrugsen nu have et ansigtsløft, når jubilæet er overstået. Det betyder bredere gange og større overskuelighed, siger Mads Vinther.
Kilder:Ugeavisen Vestfyn, sektion 1, side 6, 18-08-2015

Opdateret 10. nov 2020