Jens Romundstad bliver ny HR-direktør i Coop

Coop 8. feb 2019 -
This describes the image
Jens Romundstad er kendt for at gå forrest og give et nap med ude i Faktas butikker. Arkivfoto
Skrevet af: Søren Tougaard

Efter samlet seks år som salgsdirektør i Fakta har Jens Romundstad valgt at takke ja til en ny udfordring.

Den 25. februar bliver han nemlig ny HR-direktør for Coop med ansvar for samtlige kæder samt hovedkontoret.

Samtidig rykker han op i Coop Danmarks koncernledelse.

- Jeg skylder mine medarbejdere en kæmpe tak for de resultater, som vi sammen har opnået. Jeg er også stolt af dem. Dem alle sammen. Nuværende og tidligere. Sammen har vi styrket driften både konceptuelt og eksekveringsmæssigt, hævet indtjeningen til nye højder og er blevet kvitteret med de højeste lederevalueringer og bedste medarbejdertrivsel nogensinde, skriver Jens Romundstad på Linkedin.

Jens Romundstad kom i juli 2011 til Coop fra Dagrofa, hvor han først var HR-chef i Fakta i halvandet år og dernæst blev salgsdirektør for Fakta Q og Fakta Østdanmark.

I lidt mere end fem år har han været salgsdirektør for Fakta.

 

Opdateret 10. nov 2020