Irma tester pesticidrester

Coop 31. okt 2017 -
This describes the image
Foto: Irma
Skrevet af: Søren Tougaard

Irmas ambassadører Peter og Esben – de tidligere Monte Carlo-drenge – har gjort forsøget og kastet sig ud i et full scale eksperiment, hvor de to uger i oktober gik all in på økologi og udelukkende spiste økologiske fødevarer. Morgen, middag og aften inklusiv alle mellemmåltider og drikke.

Eksperimentet er en del af Irmas fejring af økologien i oktober og startede med en urintest af både Peter og Esben. Efter en 14 dages periode med farvel til alle konventionelle fødevarer og en diæt udelukkende bestående af økologi, blev testen fulgt op af endnu en urintest, og om økologi kan gøre en forskel.

Faldende mængder
Efter 14 dage med en kost udelukkende bestående af økologi faldt koncentrationen af glyfosat og chlorpyrifos hos Peter Falktoft fra et niveau over gennemsnittet til et niveau, hvor man ikke længere kunne måle koncentrationen.

Og professor Lisbeth E. Knudsen fraFaculty Of Health Sciences ved Københavns Universitet og Susanne Nørmark, direktør for virksomheden TREALIV, der står bag testen, er ikke overraskede over resultatet.

”Ved konventionelt dyrkede afgrøder vil man kunne finde rester af pesticider i de færdige fødevarer, der ender på supermarkedernes hylder, og som vi putter i munden. Der findes forskellige typer af pesticider, og de har bl.a. til formål at ødelægge fertiliteten og nervesystemet hos insekter. Hvorvidt de også påvirker disse systemer hos mennesker, ved vi ikke nok om. Når vi måler indholdet af pesticidrester i urinen hos mennesker, der ikke lever økologisk, finder vi typisk indtil flere stoffer. Til gengæld ser vi også, at niveauerne falder igen, når testpersonerne udelukkende lever af en økologisk kost. Akkurat som tilfældet med Peter”, siger Susanne Nørmark.

Opdateret 10. nov 2020