Irma tester pant på indkøbskurven

Coop 19. dec 2019 -
This describes the image
De mest populære Irma-varer vil også kunne fås i de nye Brugsen-butikker. Foto: Coop/Irma
Skrevet af: Søren Tougaard

Irma og Coop går nu en utraditionel vej i forsøget på at reducere brugen af plasticposer.

I foreløbig fem Irma-butikker kan kunderne nu låne indkøbskurven med sine varer med hjem.

Kunden betaler en pant på 50 kr., som personen får retur, når kurven bliver afleveret i butikken igen.

Der er tale om en ny kurv, produceret af 100 pct. genanvendeligt materiale.

- Mange kender situationen, at man står i butikken og har glemt sit indkøbsnet. Derfor bliver man nødt til at købe en plasticpose. Det vil vi gerne løse på en utraditionel måde, nemlig ved at man låner selve indkøbskurven med hjem, siger Irma-direktør Søren Steffensen.

De først test starter i denne uge i de fem Irma-butikker i Søborg, Greve, Platan (Vesterbrogade/Platanvej), Strandvejen i Hellerup samt Ryesgade på Nørrebro.

- Gennem de seneste år har vi taget en række initiativer, der skal reducere brugen, f.eks. forærede vi sidste år ca. 700.000 genanvendelige bæreposer til kunderne. Men der vil stadig være nogle, der står og mangler noget at bære varerne hjem i. Derfor kan denne løsning være en mulighed, som vi kan anvende i alle vores 1100 butikken, hvis testen i Irma forløber godt, siger Coops CSR-direktør Signe D. Frese om initiativet, der er en del af koncernens kommende CSR-strategi.

 

Opdateret 10. nov 2020