Irma skifter butikschef i hver fjerde butik

Coop 30. maj 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: John Ehbrecht

Hver fjerde af Irmakædens 80 butikker får i disse uger en ny butikschef. Nogle af de nye butikschefer kommer fra en butikschefstilling i en anden butik, mens andre enten er butikschefaspiranter eller kommer fra en anden stilling i Coop.

Eksempelvis er der en Kvickly-varehuschef blandt de nye Irma-ledere, skriver Butiks-lederen, der bringer en liste over rokaderne.

- Rokaderne er et led i vores nye strategi. Vi har vurderet hver enkelt butik og butiks-chefen for at se, om nogle butikschefer kunne gøre det bedre i en anden butik, og om en butik ville gå bedre med en anden butikschef, siger Irmas kædedirektør Søren Steffensen.

Han tilføjer, at ingen er blevet afskediget i forbindelse med rokaden. - Alle er blevet tilbudt et job i organisationen, og alle arbejder fortsat i Irma, siger han.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?