Irma genåbner i stormagasinet Illum

Coop 6. jun 2018 -
This describes the image
Irma flytter ud af kælderen i Illum efter svigtende kundestrøm og omsætning. Nu løber Meny med stafetten som højtprofileret supermarked på adressen centralt i København. Arkivfoto: Henrik Frydkjær
Skrevet af: Henrik Denman

Irma vender tilbage med et stort supermarked i hjertet af København. Omkring den 1. september åbner Irma et flagskibssupermarked i stormagasinet Illum på Strøget i København.

Irma kommer til at ligge i underetagen i Illum, hvor det højt profilerede italienske fødevaremarked Eataly lå fra 2016 til april i år. Coop Danmark var dansk medejer af Eataly, men får nu i stedet mulighed for at åbne en Irma forretning i stormagasinet.

- Siden vi meldte lukningen ud, har vi modtaget ekstremt mange henvendelser fra kunder i det indre København, der har ønsket os tilbage. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi har kunnet indgå denne aftale med Illum, der giver os mulighed for at åbne en butik med alt det bedste, Irma kan, siger direktør for Irma, Søren Steffensen, i en pressemeddelelse.

Irma i Illum kommer til at fremstå med det nye koncept, som er et madhus med et Irma supermarked. Der vil blive plads til flere deli'er med færdige madløsninger. Der vil desuden være specialafdelinger for vegetarer og veganere.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?