Internationalt UDBLIK
ICA: salg eller konkurs
Mens Coop Norge venter på, at de norske konkurrencemyndigheder giver grønt lys for Coops køb af ICA Norge, skriver Dagens Næringsliv, at ICA vil ud af Norge under alle omstændigheder. Alternativet til et salg til Coop er ikke et beskåret norsk ICA, men en konkurs, skriver avisen.
Få skat tilbage i Walmart
Den amerikanske gigant Walmart tilbyder nu sine kunder, at de kan få udbetalt overskydende skat kontant i alle Walmarts butikker via Direct2Cashsystemet. Man får tilsendt en kode på email og med den samt ID-dokumentation kan man hæve pengene. Økorekorder i Coop og ICA I Sverige melder både Coop Sverige og markedslederen ICA om rekorder i salget af økologiske varer sidste år. ICAs økosalg steg med 55 pct. til 3, 7 mia. kr. i 2014, mens Coop især peger på en økoandel af det samlede fødevaresalg på 7, 7 pct. efter en fremgang på 40 pct. i salget.
ICA bruger mest på annoncer
ICA er den virksomhed i Sverige, som bruger mest på reklame. Ifølge en undersøgelse fra Sifo reklamemålinger brugte ICA i 20141, 1 mia. svenske kr. , mens Unilever tegnede sig for 703 mio. svenske kr. og Svenska Spel blev nummer tre foran Coop Sverige.
Meny slår salgsmålsætning
Bliver supermarkedskæden Meny bare tilnærmelsesvis så stor en succes i Danmark som i hjemlandet Norge, kan Dagrofa se bedre tider i møde. I 2014 omsatte kæden med knap 200 butikker - når man tæller tre mindre
profiler med, herunder
Ultra - ifølge branchebladet Dagligvarehandelen for 17, 7 mia. norske kr. - 700 mio. norske kr. over sin egen målsætning. Med den aktuelle svækkede norske kr. svarer omsætningen til 15, 1 mia. kr.
Rema i imagetop
Den norske udgave af analysevirksomheden over de mest positivt omtalte brands i landet har Rema 1000 helt i top, mens NorgesGruppens Kiwi er nummer fem og Meny nummer ni. Rækkefølgen svarer til deres indbyrdes størrelsesforhold på det norske marked. Med tre dagligvarekæder i top 10 står branchen bedre til i nordmændenes bevidsthed, end tilfældet er her i landet. Rematopchef og Reitangruppenmedejer Ole Robert Reitan lyder svært tilfreds med topplaceringen.
- Det er ualmindeligt glædeligt. Tidligere i denne uge jublede vi over en fjerdeplads i Danmark, og det er fantastisk, at vi nu topper samme kåring i Norge, siger han.
Svensk støtte til mælkebønder
I Sverige har flere butikker
ifølge Maskinbladet og Effektivt Landbrug tilsluttet sig "Mælkeløftet", som indebærer, at de tager højere priser for mælken for at lade det komme de trængte landmænd til gode. Det gælder foreløbig visse ICA- og Hemköpbutikker. I Storbritannien skete noget lignende
sidst i 00'erne, hvor "de fire
store" kappedes om at sende ekstra penge direkte til landets mælkebønder.