"Jeg har brug for dig, som elsker udfordringer og sætter en ære i at få tingene til at ske", "Går du med drømmen om at have indflydelse hver dag og være med til at gøre en forskel?" eller "Meny i Nordhavn søger en ambitiøs salgsassistent".

Der går ikke mange dage imellem, at en supermarkedskæde eller en discountkæde søger nye medarbejdere på LinkedIn. Samtidig bugner dagligvarekoncernernes websites med stillingsopslag samt anbefalinger om at sende en "uopfordret ansøgning".

Dagligvarehandlen beskæftiger i alt ca. 120.000 mennesker, men omsætningshastigheden er generelt hurtig, og lige nu er der ca. 2000 opslag på koncernernes websites. Dertil kommer de mange stillinger, der kun slås op lokalt.

Værst i hovedstaden

En tredjedel af de ansatte i branchen arbejder for Coop, der har ca. 40.000 medarbejdere. Koncernen har i øjeblikket slået ca. 150 stillinger op på sit website. Det ældste opslag er fra juli. Lars Thellufsen, der er HRchef i Fakta, siger på vegne af Coop:

- I Coop er vi i lighed med de fleste andre dagligvarekæder udfordret af et ”ophedet” jobmarked, som giver masser af valgmuligheder for medarbejdere og ledere på alle niveauer. Vores udfordring er størst i hovedstadsregionen, men der er også byer i andre dele af landet, hvor vi slider med at finde kompetente medarbejdere og ledere.

Han siger, at udfordringen generelt er størst, når det kommer til at rekruttere butiks- og souschefer, mens timelønnede medarbejdere normalt godt kan findes.

Dansk Handelsblad har spurgt hele dagligvarehandlen. Salling Group har ikke svaret, mens Lidl, Aldi, Rema 1000 og Dagrofa i mailsvar skriver, at de ikke oplever store problemer med at få stillinger besat.

Læs også: Arbejdsmarkedsforsker: Løsarbejdere har magten i dagligvarehandlen

Opgiver at besætte stilling

Det er dog langt fra alle opslåede stillinger i detailhandlen, der bliver besat, viser en undersøgelse, som Dansk Erhverv foretog i foråret.

- Hver fjerde virksomhed har inden for det seneste år måttet opgive at få en eller flere stillinger besat, fordi der ikke var kvalificerede ansøgere, fortæller arbejdsmarkedschef Peter Halkjær på baggrund af undersøgelsen.

Han tilføjer, at situationen er blevet værre de seneste seks år, mens beskæftigelsen har været stigende.

- På hele det danske arbejdsmarked er det på et år ikke lykkedes at rekruttere folk til i størrelsesordenen 70.000 stillinger, så selv om kurven for beskæftigelsen måske ikke kommer til at stige så hurtigt de kommende år, er der lige nu fortsat et stort kapacitetspres, siger han.

En anden undersøgelse, som Dansk Erhverv foretog for et lille år siden, viser, at flere end fi re ud af ti (44 pct.) virksomheder inden for handel har oplevet produktionsbegrænsninger på grund af rekrutteringsudfordringer.

- Virksomhederne bruger flere ressourcer på at rekruttere, og nogle gange er de nødt til at ansætte folk, der ikke har de kompetencer, som virksomheden efterspørger. Så flytter virksomheden rundt på medarbejdere eller efteruddanner folk, siger Peter Halkjær.

Mangler arbejdskraft flere steder

Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør to gange om året på Arbejdsmarkedsbalancen, hvordan forholdet mellem behov og efterspørgsel er på alle jobtyper.

Den seneste opgørelse for butiksassistenter viser, at der er "gode jobmuligheder" eller "mangel på arbejdskraft" i hele landet. Manglen er i Nordjylland og på Fyn.

Butikschefer er ligeledes en mangelvare flere steder. Det gælder både Fyn, Hovedstaden og Nordjylland, mens der i resten af landet er "gode jobmuligheder".

Læs også: Arbejdsmarkedsforsker: Uerfarne medarbejdere stiller store krav til ledelse