Gammel kending tilbage i Coop
Coop sætter i anledning af sit 150 års jubilæum 250.000 flasker Klar Cola på butikkernes hylder.
Sammen med retro-sodavanden udloves en arkademaskine med de 250 bedste spil fra dengang. Konkurrencen foregår på Facebook.
Den klare cola kom på hylderne i 1976 og var et svar på en stigende bekymring for tilsætningsstoffer, som særligt græsrodsbevægelsen Noah var med til at starte.
De 250.000 Klar Cola kommer på glasflaske og kan købes i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta fra uge 45.
Fakta om danske sodavandsvaner:
Hver fjerde dansker drikker sodavand på en helt almindelig dag
Er der børn i husstanden, bliver der drukket 40 pct. mere sodavand
Fredag, lørdag og søndag er de største sodavandsdage
Unge under 35 år drikker tre gange så ofte sodavand som dem, der har rundet 55 år
Kilde: Coops Mad-O-meter