I år er det 10 år siden, jeg blev formand for Coop og for alvor kom ind i en branche, som vi nok kan blive enige om, er uhyre spændende. Ikke mindst er den spændende som følge af det tempo, som forandringerne sker i. Samtidig er det en branche, hvor vi arbejder på meget kort sigt. Hvor vi er optaget af, hvad vi solgte i går, hvad vi skal sælge for i dag og i morgen.

Kigger man tilbage på de 10 år er der sket nogle omfattende forandringer: Der er kommet nogle hundrede flere discountbutikker, udenlandske aktører fra Tyskland og Norge fylder mere i billedet, antallet af kiosker og nærbutikker er faldet, åbningstiderne er udvidet og alle holder nu længe åbent alle ugens 7 dage. Konkurrencen på ansvarlighed er vokset, hvor økologi-salget er nået nye højder, og vi taler langt mere madspild, end vi gjorde i 2008. Mange flere siger nej tak til trykte tilbudsaviser. Og mange flere siger ja tak til færdige måltidsløsninger. Nonfood-salget er dykket og flyttet på nettet. Sociale medier har gjort sit indtog og er blevet en ny væsentlig kommunikationskanal. Danmark er blevet rigere, kravene til kvalitet og convenience er vokset.

Alligevel er vores branche fastholdt i en meget kraftig fokusering på pris. Det er og vedbliver at være en hygiejnefaktor, at prisen er på plads – at man har konkurrencedygtige priser på de tilbud, der betyder mest for vores kunder. Sådan vil det nok også være om 10 år. Vi kommer næppe til at slække på effektivitet, lave omkostninger og stram styring for at kunne have konkurrencedygtige priser.

Men jeg tror, at de kommende 10 år vil byde på endnu flere forandringer, at tempoet for vores branche sættes yderligere op. Det stiller krav til os om at tænke mere langsigtet. Der er især to årsager til det. Det er digitaliseringen, og det er forbrugernes nye vaner. Det betyder, at vi står over for nogle af de største forandringer for vores branche, siden selvbetjeningen gjorde sit indtog for omkring 60 år siden. Hvor den trykte tilbudsavis har været omdrejningspunktet for vores branche, vores samhandel mellem handel og leverandører og mellem kæderne og kunderne, så vil de næppe eksistere om 10 år.

Vi skal altså opbygge nye kanaler, via smartphones og helt nye medier, vi ikke engang kender eksistensen af i dag. Samtidig er nethandelen allerede i fuld gang med at ændre den måde forbrugere i hele verden køber ind på. Hvem havde for 10 år siden haft fantasi til at forestille sig, at Amazon og Alibaba ville få den globale position, de har i dag?

Nethandelen vil vokse med stor hast. Hvor forbrugernes adfærd historisk set har været præget af mangel på penge, vil det om 10 år i højere grad være mangel på tid. Det er det, vi allerede ser sig foldet ud i disse år med væksten for færdig mad.

Væksten for restaurantsektoren er et wake-up call for vores branche. Og selv om vi er i fuld gang i vores kæder med et stadig større sortiment af færdig eller næsten færdig-mad til både morgen, frokost og aften, så har vi kun set begyndelsen. I et kapløb med de mange nye restaurant-koncepter, kæder, take-away, street food-markeder og måltidskasser, skal vores branche ændre vores måde at arbejde på fundamentalt. Vi kommer fortsat til at være optaget af, hvad vi solgte i går, hvad vi sælger i dag og i morgen. Det er et grundvilkår i denne branche.

Men med de forandringer der er på vej som følge af den teknologiske udvikling, den stadig bedre økonomi hos de fleste kunder og deres nye adfærd og ønsker til os, er vi nødt til at tænke mere langsigtet. Og til at investere i områder, som det vil tage tid, inden det bliver lønsomt. Derfor er jeg i dag glad for, at vi allerede har investeret i moderne, digitale kommunikationskanaler til vores kunder og i online-butikker for både nonfood og food. For det er kun begyndelsen på de forandringer, der kommer til at ske.

Ikke mindst derfor vil jeg glæde mig til at være med til at præge denne udvikling de næste 10 år.