Fakta vil kapre unge via Snapchat
12.000 unge, der er flyttet hjemmefra, kan nu ved hjælp af Snapchat få en flyttekasse med gratis varer i deres lokale Fakta-butik, skriver Coop i en pressemeddelelse.
Den unge skal gå ind på Faktas Snapchat og aflæse en kode, som derefter skal indtastes på Faktas website.
På den måde får Fakta testet effekten af Snapchat i forhold til den unge generation, og samtidig stifter den unge bekendtskab med kædens website og brand.
Den unge får en sms med et ”gavebevis” kan afhente en kasse med mærkevarer fra blandt andre: Ajax, Ariel, Bamseline, Cillit Bang, Colgate, Dr. Bechmann, Kims, Maxim, Nivea og Zendium.
Kassen indeholder dagligvarer til en værdi på cirka 125 kr. Der er kun en kasse pr. person, og de bliver udleveret til de første 12.000, der henter værdibeviset via Snapchat.