Fakta går i samarbejde med madspildsapp
SuperBrugsen gør det. Kvickly gør det. Irma gør det også.
Og nu skal Coops discountkæde Fakta også være med i kampen mod madspild via appen Too Good To Go, skriver Butikslederen.
- Tidligere oplevede vi en meget beskeden interesse for varer, der var ved at blive for gamle. Det er fuldstændig ændret. Forklaringen er formentlig den stærkt stigende klimabevidsthed hos kunderne, hvor vores målinger viser, at det nu er på top 3 over de vigtigste emner for forbrugerne, siger CSR-direktør i Coop, Signe Frese.
Coop var den første dagligvarekoncern, der i 2016 tilsluttede sig Too Good to Go, og til dato er der ifølge magasinet reddet over 1 mio. måltider via ordningen.
Udover Coops butikker samarbejder Aldi, Lidl og Netto med madpsildsappen, der også har en lang række samarbejder uden for landets grænser.
Dertil kommer flere conveniencebutikker og servicestationer som OK Plus, 7-Eleven og Q8.