Fakta åbner F16-butik nummer 200

Coop 24. okt 2016 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Den 27. oktober er der åbningsfest for den nymoderniserede Fakta i Løgumkloster.

Den er nummer 200 i rækken af butikker, der er omstillet til F16-konceptet, der skal sikre kæden overskud på længere sigt.

Yderligere 30 skal være klar i løbet af de kommende måneder, og sker det inden årets udgang, følger kæden den plan, som kædedirektør Stina Glavind præsenterede for Dansk Handelsblad i foråret.

- Resultaterne for de omstillede butikker giver os grund til optimisme for hele kæden. Når en butik er blevet moderniseret ser vi stigende omsætning og voksende tilfredshed hos kunderne, siger Stina Glavind.

Den første butik åbnede i november 2014 i Æbeløgade på Østerbro i København, og i alt investerer Coop cirka 300 millioner kr. i at modernisere discountkædens butikker.

Fakta forventer, at de resterende butikker vil være ombyggede inden udgangen af 2017.

Opdateret 10. nov 2020