Discountkæde åbner flagskibsbutik

Coop 12. jun 2018 -
This describes the image
Foto: Coop

På torsdag den 14. juni åbner Coops discountkæde Fakta sin nyeste butik, der skal være flagskibsbutik for kæden.

Som nabo åbner Irma med sit nye koncept.

Det er under to måneder siden, at kædens direktør Stina Glavind fortalte, at Fakta skulle lukke 47 tabsgivende butikker. Irma skulle samtidig lukke 10 butikker.

Men nu åbner begge kæder altså helt nye butikker ved Køge Station.

Den nye butik Fakta er knap 700 kvm. stor og indeholder udover de fra kæden kendte koncept-elementer, F16, også muligheden for, at kunderne kan springe køen over med bip & betal.

- Med en central placering i det nye, trafikerede område omkring Køge Station, med de velprøvede koncepter, der gør Fakta til mere hverdagssupermarked frem for discountbutik, og med en dygtig ledelse og medarbejderstab, har vi store forventninger til butikken, siger konst. kædedirektør John Hornbech Christensen.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?