Da Retail Institute Scandinacia ved årsskiftet fremlagde sin seneste prognose for dagligvarehandlen, var den positive nyhed, at butiksdøden er bremset, og at antallet af dagligvarebutikker stiger svagt.

Det skyldes særligt to ting – stadig flere discountbutikker og flere borgerdrevne butikker.

Henning Bahr, adm. direktør for Retail Institute Scandinavia, er ikke overrasket over, at der åbner stadig flere dagligvarebutikker med borgerfinansiering.

Dagrofa har sammen med KFI Erhvervsdrivende Fond og DSK lanceret Butiksdrejebogen for få år siden, og den har vist sig at kunne puste nyt liv i dagligvarebutikker i små bysamfund.

Tanken er, at det vil skabe omsætning og vækst i den lokale butik, når borgerne er medejere.

Også Coop arbejder med borgerfinansierede butikker. Det sker gennem crowdfunding, hvor borgerne i byen kan skyde penge i projekter, når byens brugs skal udvides og moderniseres.

– Tallene for de borgerejede butikker overrasker mig ikke. Vi følger dette fænomen ret nøje, siger Henning Bahr.

Del af en trend

Han siger, at man skal se opbakningen til den lokale dagligvarebutik som et led i en større trend.

Den handler om bæredygtighed og den lokale forankring, som mange mennesker i små samfund oplever i dag, og som kommer til udtryk ved stor opbakning til den lukningstruede skole eller dagligvarebutik.

Ifølge Henning Bahr viser regnskabstal, at de borgerfinansierede butikker generelt klarer sig godt.

Retail Institute Scandinavia har analyseret regnskabstal fra de butikker, der drives som aktie- eller anpartsselskab. Der findes flere forskellige modeller for, at den lokale dagligvarebutik kan finde ekstern finansiering andre steder end i banken.

– Ser man nøgternt på det, så må man gennemsnitligt konstatere, at den gode nyhed er, at de små butikker fra det driftsår, hvor de blev borgerfinansieret, har vendt et mindre driftsunderskud og et spørgsmål om likviditet til at få et mindre overskud og så måske have en bedre likviditet. Deres egenkapital skal man ikke tælle i millioner, men i nogle få tusinde kroner. Så den gode nyhed er, at borgerfinansiering kan hjælpe til, at den gruppe butikker får en mindre turnaround.

Det store spørgsmål er imidlertid, om de borgerfinansierede butikker kan holde omsætningen og væksten i længden.

Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning en borgerfinansiering kan sikre, at landsbyens sidste butik – dagligvarebutikken – kan overleve om fem eller 10 år.

Her er Henning Bahr mere usikker.

– På den ene side øger borgerfinansiering sandsynligheden for, at de kan overleve på en længere tidshorisont end ellers. Man kan måske også forestille sig, at det ikke er eneste gang, at en borger bliver bedt om at spytte lidt i kassen, når det viser sig, at det går knap så godt. Det kan være, at man kan tillade sig at spørge en gang til om penge.

Pres fra discount

På den anden side kommer butikkerne i landsbyerne under voksende pres fra discountbutikkerne.

Især kæder som Lidl og Rema 1000 ekspanderer kraftigt uden for handelsbyerne.

De åbner flere butikker nær mindre bysamfund, men gerne ud mod en trafikeret landevej, så de samtidig sikrer sig handel fra forbipasserende pendlere på vej hjem fra arbejdet.

– Hvis vi fortsætter med at have to discountkæder, der strategisk gerne vil frem i skoene og virkelig være landsdækkende, så mangler vi at se rigtig mange Lidl-butikker og tilsyneladende også mange flere Rema 1000. De større butikker, de bygger ude ved landevejen, går lidt ud over det omsætningsløft, de lokale butikker i de mindre bysamfund ellers skulle have haft, siger Henning Bahr.

Han vurderer samlet set, at overlevelsesevnen øges for lokale butikker med borgerfinansiering med enten Dagrofa-opbakning eller via Coops crowdfunding, men at det næppe vil redde alle, fordi der samtidig er en strukturudvikling, hvor nogle af discountkæderne vil længere frem i skone.