Da vi lancerede vores nye strategi, Sammen om bedre mad, var det ikke fordi roserne regnede ned over os fra branchen.

Efter tre år kan vi gøre en foreløbig status. Vi er glade for, at vi valgte at gå nye veje. Glade for, at vi valgte at sætte gang i omfattende forandringer, frem for at fortsætte med at gøre alt det vi hidtil havde gjort, og det vore konkurrenter i høj grad også gør: At satse på de samme varer, de samme koncepter, de samme konkurrenceparametre.

Ikke fordi alt er lykkedes for os. Pæne regnskaber i 2014 og 2015 blev afløst af et utilfredsstillende resultat i 2016. Men man kan konstatere, at det er hele branchen, der er ramt – og selv om vi i skrivende stund ikke har set regnskabet fra Dagrofa, tillader jeg mig at tvivle på, at det ændrer billedet af en branche, der er presset på avancerne og presset på bundlinien.

Vores strategi, som vi fra begyndelsen har delt med alle i branchen, handler jo grundlæggende om at konkurrere på andet og mere end prisen. Det handler om at udvikle nogle varer og nogle ydelser, som kunderne har lyst til at betale lidt ekstra for. Og netop det er lykkedes på en række af de områder, vi har prioriteret: Historisk fremgang for økologien, eksplosiv vækst i forskellige former for måltidsløsninger og et stærkt voksende marked for lokale varer, for blot at nævne nogle eksempler.

Alligevel er vores samlede omsætning ikke vokset. Hvordan kan jeg så glæde mig over den udvikling? Fordi det er ret indlysende, at vi ville være gået mere tilbage samlet set, hvis vi havde fortsat som hidtil med stadig skarpere konkurrence på de samme varer, og dermed forsat faldende marginaler. Det er en udvikling, der tilsiger, at vi i højere grad differentierer os fra hinanden, frem for fortsat at kopiere hinanden i, hvem der kan sælge den samme pakke smør en smule billigere.

Lige nu befinder vi os en i en højkonjunktur. Alligevel står vores branche stille, og vores indtjening er presset, fra det utilfredsstillende til det katastrofale. At en hel kæde midt under en opbygning i Danmark, vælger helt at lukke, vidner om, at det nærmest er umuligt at overleve, endsige få succes, hvis ikke man har noget mere unikt at tilbyde kunderne.

Så selv om også vi oplever bump på vejen, får det os ikke til grundlæggende at ændre kurs. Vi vil fortsætte forandringerne for at finde nye og bedre tilbud til kunderne. Som jeg var inde på i min forrige klumme her i bladet, er vores fokus i stigende omfang på færdige måltidsløsninger. Der er muligvis nogle i branchen, der ikke kan se en sammenhæng mellem vores branches stagnation, og den store stigning hos restauranterne, take-away, måltidskasserne, streetfood-markederne og torvehallerne.

Men vi tillader os at holde fast i den analyse. Og derfor kommer vi til satse meget mere på, at være sammen om bedre mad. Og ikke mindst sammen om bedre mad, der er lige til at sætte på bordet. Uanset om man som virksomhed i dansk dagligvarehandel vælger den løsning eller ej, så vil det nok være klogt ikke at fortsætte uændret som hidtil. For vi er i en branche, hvor der er nye tider. Og de er først lige begyndt.