Dagrofa-profil ny konceptdirektør i Coop

Coop 4. feb 2019 -
This describes the image
Martin Brinch Jöhncke Foto: Dagrofa
Skrevet af: Søren Tougaard

Indgangen til et nyt kalenderår er traditionelt et tidspunkt, hvor mange skifter job. Det gælder også for Martin Brinch Jöhncke, der i godt fire år frem til december 2018 var koncept- og udviklingsdirektør i Dagrofa med det overordnede konceptansvar for Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Den 1. februar er Martin Brinch Jöhncke tiltrådt som ny konceptdirektør i Coop Danmark og vender dermed retur til en koncern, som han har et særdeles godt kendskab til efter at have været en del af virksomheden i 15 år fra 1995 til 2010.

I den periode var han blandt andet økonomichef for Coop Ejendomme, Business Development Manager i Kvickly og salgsdirektør for SuperBrugsen-kæden.

- Jeg glæder mig til sammen med holdet at udvikle og eksekvere koncepter, der styrker Coop-butikkernes fysiske og digitale kundemøde. Derudover ser jeg frem til at være med til at skabe de bedste betingelser for Coops kæder og butikkernes konkurrencekraft ved målrettet at udvikle og optimere butiksnettet med de bedste driftsforhold, beliggenheder og vilkår, skriver Martin Brinch Jöhncke på LinkedIn.

 

Opdateret 10. nov 2020