Dagligvarehandlen på nettet er meget lav
com kun er tæt på at runde én milliard i omsætning (minus den sædvanlige prfaktor), så er det, at jeg undrer mig
over, at flere "analyser" kan
nå frem til at ehandlen med dagligvarer efterhånden skulle være nået op på 3 - 4% - ja, nogle taler endda om 6% - af dagligvareomsætningen, der er over 110 milliarder kroner.
Da Irma.dk' omsætning er
så lav, at man er overgået til distribution via PostDanmark, og Osuma.dk heller ikke er noget, Coop taler om, Superbest.dk er lukket, andre gået konkurs, o.s.v. , så er det jeg undrer mig over, hvor resten af de 3-4% skal komme fra ???
Nu kan man selvfølgelig lægge omsætningen hos SkagenFood.dk, Aarstiderne, Philipson Wine, andre gourmetforretninger og vinbutikkerne oven i - alt efter temperament - men stadig er der vist langt til 3 -4% af hele omsætningen i dagligvarebranchen.
PlusCON møder til stadighed mange detailhandlere, der er meget usikre på, hvorfor de ikke selv har en større ehandelsandel, når de nu kan læse om det høje niveau i medierne.
I nogle analyser udvider man begrebet "dagligvarer" til at omfatte andre varetyper. I andre analyser taler man om antal kunder, der har foretaget én handel (over en længere periode) uden at opgøre værdien.
Alt sammen for at få tallene til at se bedre ud, men realiteterne er, at uanset hvem man spørger med reel indsigt i ehandelsforholdene i dagligvarebranchen, så melder de ud, at ehandlen kun udgør ca. 1% af omsætningen - nok ca. 1, 5%, når alle nicheforretningerne tælles med.
Dette fremhæves ikke for at underkende den succes, Nemlig.com og andre notorisk har, men kun for at sætte ehandlen med dagligvarer ind i det rette perspektiv.
Flere gange har medierne - bl.a. også Dansk Handelsblad - omtalt disse overdrevne ehandelstal, men desværre er det ofte svært at argumentere i denne verden, da de reelle tal sjældent offentligøres.
Her er endelig et omsætningstal fra Nemlig.com, der af helt andre grunde, er kommet til offentlighedens kendskab, og som PlusCON ser det, så underminerer denne oplysning de ofte liberale fortolkninger af datagrundlaget, der anvendes i visse dele af ehandelsbranchen.
Man kan kun i al stilfærdighed henvise til de mere seriøse analyser, Dansk Erhverv mere systematisk er begyndt at offentliggøre.