Dagli’Brugsen vil have selvbetjente butikker

Coop 3. jul 2017 -
This describes the image
Jesper K. Andersen, formatdirektør i Dagli'Brugsen Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Der er en endnu ikke helt konkrete planer, men står det til formatdirektør for Dagli'Brug-sen, Jesper K. Andersen, bliver det på et tidspunkt muligt for kunderne at lukke sig selv ind i nogle af kædens 343 butikker hele døgnet.

- Det vil formentlig gælde for nogle af vores mindste butikker. De vil være betjent et givent antal timer om dagen, hvor medarbejderne samtidig fylder varer på hylderne. Resten af døgnets 24 timer kan kunderne så lukke sig selv ind med deres Coop-medlemskort, som de også bruger, når de betaler med ”bip&betal”, siger Jesper K. Ander-sen.

Han har i det hele taget store forventninger til, hvad medlemskortet skal bruges til i fremtiden.

- Efterspørgslen på varer er forskellig fra landsdel til landsdel. Mens der måske skal være seks facings med kartofler på glas i det nordjyske butikker, skal den vare måske slet ikke på hylden i Nordsjælland. Via medlemssystemet kan vi aflæse, hvad kunderne går efter i de enkelte butikker, og det skal afspejle sig i sortiment og space, siger formatdirektøren.

Det betyder samtidig, at de tilbud, som kunderne skal have, bliver forskellige.

- Jeg gætter på, at den trykte tilbudsavis er væk inden to år. Den vil fortsat komme, men den vil være digital. Samtidig vil butikkerne få en endnu større mulighed for at sende deres egne tilbud ud via appen eller via andre digitale kanaler, siger Jesper K. Andersen.

100 Dagli’Brugser er i dag omstillet til det kæden kalder for Fremtidens Dagli’Brugs eller F-DB, og inden for det kommende halvandet år skal resten være færdige.

Opdateret 10. nov 2020