På landet vil kunderne have boller i karry og andre mormorretter, mens de i hovedstaden vil have perlebyg med rejer, rucola og sesam.

Så enkelt kan det gøres, når man som butiksdrivende skal have fat i det stigende antal kunder, der ikke selv laver mad.

Eller kan det?

- Nej, tværtimod, siger analysechef i Coop Analyse, Lars Aarup, der udtaler sig med baggrund i en lang række forbrugeranalyser, som Coop Analyse har gennemført om forbrugeradfærd og -behov.

- Markedet er yderst komplekst, og konkurrencen er skærpet de seneste år. Selv tankstationen på hjørnet tilbyder en Angus-burger – ikke blot usund fast food, som for en generation siden, da man kunne vælge mellem bistroen eller kinagrillen. Men potentialet er fortsat stort, siger Lars Aarup og tilføjer, at den, der rammer plat i første hug, vinder.

- Det er dyrt at ramme forkert. Dels fordi potentialet er så stort, dels er det dyre varer at kasserer, hvis man ikke får solgt det, man kalkulerede med, siger Lars Aarup.

I begyndelsen af 2016 introducerede Coop et stort sortiment af færdigretter og måltidssalater under navnet C-måltidsmarked, men udviklingen i dagligvarekoncernens salg vil Lars Aarup af konkurrencehensyn ikke vil sige ret meget om.

- Markedet har oplevet enorme vækstrater inden for convenience siden 2013. I Coop har vi mere end fordoblet salget de seneste to år, men væksten gælder hele markedet, siger han.

[caption id="attachment_72103" align="aligncenter" width="696"] Kilde: GfK for Carlsberg/illustration: Ulrik Samsøe Figen[/caption]

Kend dine kunder

Opgaven er ifølge Lars Aarup at ramme markedet, og det kan variere fra det ene gadehjørne til det andet, ligesom tidspunktet for, hvornår kunderne vil købe convenience, ikke er det samme overalt – eller fra tid til anden.

- Man kan gå ud fra, at convenience-måltidet skal erstatte pizzaen. Det skal være lige så let, helst sundere, men ikke dyrere. Men pizzaen er ikke den samme overalt, og ligger verdens bedste pizzeria lige overfor, er det måske den sunde måltidssalat, der sælger i dagligvarebutikken. Udgangspunktet er at lave en grundig analyse af kundegrundlaget, siger Lars Aarup.

- Er det morgenmadskunder, der skal have kaffe og rundstykker eller et sundere alternativ, eller er det i frokostpausen, der er bud efter den nemme løsning. Måske er det frokostsalaten, der sælger i en butik, mens en anden har god afsætning på aftensmad, siger Lars Aarup.

Behovet skifter også i løbet af ugen. For convenience er ikke alene “ready to eat” og “ready to heat”. Der er også et marked for tilbehør. '

- Mandag til torsdag skal det gå hurtigt, og der skal ikke skrælles for meget. Fredag til søndag gasser vi op og bruger mere tid på at lave mad. Lørdag er også blevet den store kartoffeldag i de danske familier, siger analysechefen.

Flyt rundt med varerne

Han mener, at det også i nogle butikker kan betale sig at fl ytte rundt på convenience- tilbuddene i løbet af dagen eller henover ugen.

- Nogle gange skal måltidssalaten stå ved indgangen, så kunden let kan købe og komme af sted igen. Andre gange sælger den bedst i frugt- og grøntafdelingen. I weekenden skal impulskøleren måske stå ved den betjente slagterafdeling, siger han og tilføjer, at mange slagterafdelinger i dag har succes med en sampak til weekendmenuen.

- Det kan også være, at convenience-produkterne skal sælges i forskellige pakningstørrelser, eller at emballagen skal tilpasses det lokale område. Man skal dog passe på ikke at ende i et alt for stort sortiment. Det vil give bagslag, siger Lars Aarup.