Coop udnævner ny koncernøkonomidirektør
Coop har valgt Kræn Østergaard Nielsen, 37 år, som ny koncernøkonomidirektør og afløser for tidligere koncerndirektør Per Toelstang, der stoppede i februar.
Kræn Østergaard Nielsen er i dag teknologidirektør i Coop og får i sit nye job både ansvar for økonomi, regnskab og teknologi.
Alle områder, hvor Coop aktuelt har massive udfordringer.
Kræn Østergaard Nielsen kom til Coop i 2014, først som detailhandelsudviklings- og ejendomsdirektør og herefter som teknologidirektør med ansvar for digitaliseringen af Coop.
Tidligere har Kræn Østergaard Nielsen været i McKinsey & Company, ISS og hos konkurrenten Dansk Supermarked, ligesom han tidligt i karrieren var kasseassistent i SuperBrugsen Hørning.
- Kræns primære opgave bliver at fortsætte Coops teknologifornyelse og stå for udviklingen af vores økonomi-afdeling, siger adm. direktør Peter Høgsted om udnævnelsen.
Kræn Østergaard Nielsen begynder i sit nye job 1. maj.