Coop speeder op for onlineleveringen i Salling Groups hjemby

Coop 29. nov 2019 -
This describes the image
Coop.dk Mad levering hver dag i Aarhus Foto: Coop.dk Mad
Skrevet af: Søren Tougaard

Coop har ikke for alvor sparket døren ind til det aarhusianske onlinemarked. Derfor vil Coop.dk Mad nu udvide leveringen til alle ugens syv dage og gøre leveringstidspunkterne mere fleksible.

Det sker fra søndag den 1. december, hvor aarhusianerne kan få leveret i 1 time-intervaller det meste af dagen, og få bragt varerne til døren, selv om de ikke er hjemme.

- Vi har ikke opnået det salg i Aarhus, som vi har ønsket. Derfor investerer vi nu i et markant løft af vores service, så vi tilbyder den største fleksibilitet i leveringstidspunkterne, der er i Danmark, siger kommerciel direktør Morten Viktor, Coop.dk Mad.

Coop åbnede op for onlinesupermarkedet i 2016, som siden er blevet udvidet med blandt andet måltidskasser og intelligente opskrifter.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?