En kæde med 650 butikker og en samlet omsætning på ca. 30 mia. kr. har i princippet langt flere muskler at spille med end Danmarks største kæde i dag, Dansk Supermarkeds Netto.

Det bliver en enhed uden sidestykke. Netto må ’nøjes’ med ca. 20 mia. kr. og godt og vel 460 butikker.

Men indtil videre er det begrænset, hvor meget vi ved om, hvordan Coop Danmarks samling af kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen kommer til at se ud på det helt praktiske plan. Og mange detaljer dukker formentlig først op han ad vejen, i takt med at den nye enhedsorganisation kommer i omdrejninger.

Hvordan en butik på 300 kvm. og en på 5000 kvm. skulle kunne fungere i det samme regi, er naturligvis en øvelse i sig selv.

En ting virker dog til at stå ret klart: Det er slut med selvstændig branding af de tre Coop-kæder - og dermed er der vel ikke så mange grunde til at bevare tre forskellige navne ret meget længere.

De kan alle sammen komme til at hedde Coop - eller Brugsen. Ifølge Coops topchef Peter Høgsted har det ikke den store betydning, for den enkelte butiks position lokalt er vigtigere end navnet.

Dermed går Coop en vej, der ligner den konkurrerende Dagrofa-koncern slog ind på med lanceringen af begrebet ’de lokale helte’ for købmandsbutikker uden for profilkæden Meny og discounteren Kiwi. Dagrofas Købmandshuset havde fundet et genialt træk, da Spar-butikkerne for nylig fik de lokale købmænds navne på facaden som et udtryk for, hvad der virkelig vægter i de butikker. På samme måde skal uddelerne i Coop-butikkerne til at spille endnu større roller i deres lokalsamfund.

Tilbage til Brugsen

I gamle dage - som ikke er så gamle igen - hed næsten alle det daværende FDBs butikker da også bare Brugsen.

Set i et historisk perspektiv er udskilningen af de store brugser i SuperBrugsen en opfindelse af nyere dato. Faktisk kan SuperBrugsen i år fejre 25 års jubilæum, men det er gået meget stille for sig - ikke mindst sammenlignet med Coops store 150 års fejring.

For tiden er SuperBrugsen igen den bedst fungerende af alle Coops kæder, og derfor er det mest logiske at gøre SuperBrugsen til en slags rollemodel for de øvrige butikker i den store kædefusion - store som små.

I kølvandet på offentliggørelsen af Coops store skridt mod samling 26. august kom der da også lynhurtigt nyt om tre Kvickly’er, som skulle ombygges og genåbnes som store SuperBrugser.

De nye udgaver af lillebror Dagli’Brugsen, der bliver moderniseret for tiden, har også allerede hentet mere end kraftig inspiration til butikslayout mv. hos storebror.

Tilsyneladende er kædebranding generelt et fænomen, som er på retur i dagens dagligvare-Danmark. I hvert fald når det gælder den brede midterbane af butiksprofiler. I toppen og bunden af markedet ligger kundernes loyalitet dog stadig mod kæden - med Irma og Rema 1000 som et par af de bedste eksempler.

Men selv i de første meldinger fra den nye direktør i Dansk Supermarkeds varehuskæde Føtex, Thor Jørgensen, blev der lagt op til langt større forskelle de imellem de enkelte Føtex’er, end vi har været vant til.

Dansk Supermarked lykkedes ellers suverænt bedst med at få skåret tre meget klare kædeprofiler ud i Netto, Føtex og Bilka. Men det var i en tid, hvor genkendelighed i kombination med et stadig mere effektivt bagland gjorde stramt styrede kæder til de klart mest succesrige.

Forskelligt er godt

Nu er effektiv stordrift stadig godt, og der bliver langt fra totalt frit valg på alle grossistens hylder for den enkelte Coop-butik. Men særligt to faktorer flytter tingene i retning af større individualisering frem for uniformering:

Først og fremmest har den teknologiske udvikling gjort det muligt at gøre tingene mere forskelligt, uden at det bliver alt for dyrt. Aktuelle kodeord er digitalisering og big data. Som Coops topchef Peter Høgsted siger det, så er det digitaliseringen, der gør det muligt at skabe større forskelle på varer mv. butikkerne imellem.

Faktor to: Diversitet løfter markedet. Øl og mælk er et par gode eksempler på, hvordan den ultimative ensretning er slået om i sin modsætning: En stadig større koncentration med ganske få leverandører og et lille udvalg at vælge imellem først i 00’erne blev på ganske få år forvandlet til det langt mere forskelligartede og spraglede marked, vi ser i dag med specialøl, egnsmælk og større roller til små leverandører. Gæt, hvad det har gjort for den samlede værdi af de kategorier.

Coop er som bekendt på jagt efter at udvide dagligvaremarkedet som helhed. Måske er en større variation, der sigter anderledes målrettet mod hvert enkelt lokalt marked - hvor lille det end er - en af vejene mod det mål. Måske kan det holde nogle butikker i live længere end ellers.

Og dertil kommer naturligvis synergigevinster af et ukendt omfang, når tre så store kædeorganisationer bliver slået sammen.