Et af de seneste års allerbedste eksempler på en stor dansk virksomhed, som gennemgribende har ændret profil og indhold, er energigiganten Ørsted.

Det gamle statsejede selskab, der indtil for nylig hed DONG, har især gennem frasalg skilt sig af med sin gamle identitet, hvor det handlede om de fossile brændstoffer, olie og naturgas.

Nu er DONG genopstået med en ny grøn profil med vindmøller og bioenergi - og dertil et spritnyt navn, der bedre matcher den nye virkelighed, Ørsted.

Så radikalt går de slet ikke til værks i Coop-familien. Men missionen ligner lidt.

Spørger man toppen af Coop Danmark, er den 152-årige kooperative dagligvarevirksomhed nemlig i gang med en omfattende forandringsproces - men i et knap så halsbrækkende tempo som det, der har revolutioneret DONGs forretning.

- Vi satser på det digitale, både på food og nonfood, samt på måltidskasser, catering og takeaway. Så vi satser sådan set på at flytte vores virksomhed lige så stille over i nogle af de vækstområder, der er. Hvor det digitale er ét vækstområde, er det andet hele take away, out of home og conveniencemarkedet, siger Lasse Bolander, der i år har rundet 10 år som formand for Coop Danmark og ejerforeningen Coop Amba.

Salling gik forbi

I mange, mange år indtog Coop og forgængeren FDB en position som størst på dagligvaremarkedet herhjemme - målt på markedsandele og i endnu højere grad på antallet af butikker. Men i år er rivalen Salling Group gået forbi på markedsandele.

Salling ligger nu på den gode side af 35 pct., mens Coop ligger lidt under. De to største herhjemme har valgt hver deres vej, for Coops vedkommende til dels tvunget af omstændighederne.

Salling Group investerer i murstens-butikker, især i Netto, mens Coop har lukket i stor stil. Mange ældre placeringer stod for tab, der i længden var uholdbare.

Nu er der godt og vel 1050 butikker i alt i brugskæderne, Fakta og Irma - mod over 1200 for bare få år siden.

Og af Coops butikskoncepter er det kun SuperBrugsen, som ikke har været mere eller mindre trængt i perioder de seneste år.

- Vi er ikke interesserede i at investere meget store beløb i butiksplaceringer, som måske aldrig rigtigt bliver attraktive, fordi forbrugernes vaner ændrer sig meget hurtigt i disse år, siger Lasse Bolander.

- Det er jo meget et spørgsmål om, hvor man tror på, at markedet er på vej hen. Tror man på, at succes er at etablere nye butikker i et marked, hvor efterspørgselen er faldende, så er det jo en strategi. Vi har valgt en anden strategi, siger han.

Der er vist ingen i Coop-familien, der forventer, at det er slut med lukningerne. Men de helt store "klumper" ser ud til at være taget for nu.

20 pct. af danskernes madforbrug

Som en konsekvens af nyorienteringen er man i Coop nu begyndt at operere med et nyt begreb - "share of stomach" - "mave-andel".

Med ca. 20 pct. er Coops andel mindre - men det samlede marked er til gengæld større.

- Når vi ser på vores markedsandele nu - og det er sådan set et paradigmeskifte - ser vi ikke kun på de traditionelle markedsandele på de fysiske butikker. Det gør vi også. Men vi har blikket stift rettet mod det samlede madforbrug i Danmark, og hvordan vi får en større andel af det, siger Lasse Bolander.

Mens tabet af dagligvaremarkedets førertrøje er en af 2018's markante ændringer for Coop, blev hele forløbet op til det dramatiske formandsvalg i foråret en anden.

Paradoksalt nok ser det i dag ud til, at den konfrontation mellem Coops top og de selvstændige brugsforeninger, der kulminerede i forbindelse med formandsvalget, nu er afløst af et forbedret samarbejdsklima, hvor begge parter nu strækker sig længere for at få Coop-familien til at fungere bedre og mere effektivt.

Den mangestrengede Coop-familie er ikke den mest beslutningsdygtige enhed i verden, men for tiden er der også bestræbelser i gang for at få forenklet brugsforeningernes måde at organisere sig på, så de i højere grad taler med én stemme.

- Det er jo det sjove og spændende ved at arbejde i Coop, at der altid er mange, der skal involveres. En del af det at være formand i Coop er interessent-håndtering. Der er godt nok mange fora, beslutningsorganer og personer, som både skal og vil høres, siger Lasse Bolander.