Coop har fordoblet onlinesalget under coronakrisen

Coop 15. sep 2020 -
This describes the image
Foto: Coop

Muligheden for at spare tid og få leveret varer direkte til døren tiltaler tilsyneladende de danske forbrugere. Onlinesalget af dagligvarer har siden coronakrisens start betydet øget travlhed og tocifrede vækstrater hos både Coop.dk Mad og konkurrenten Nemlig.com.

Det skriver Fødevarewatch.

Hos Coop er salget på nuværende tidspunkt godt dobbelt så højt som før krisen, fortæller kommerciel direktør i Coop, Lars Rasmussen. Hos den markedsledende konkurrent Nemlig.com - som udelukkende opererer online - har salget i perioden juni til august ligger godt 80 pct. over niveauet for samme periode i 2019.

Hos Coop er forventningen, at væksten fortsætter i de kommende år.

- Mit gæt for væksten i 2021 vil være et sted mellem 25 pct. og 50 pct. over 2020, skriver Lars Rasmussen i en mail til Fødevarewatch. Han påpeger dog, at den aktuelle situation omkring corona og øget konkurrence gør det svært at spå om fremtiden.

Opdateret 10. nov 2020