Den forrige regering droppede at indføre en frivillig klimamærkningsordning, blot tre måneder før Socialdemokratiet rykkede ind i Statsministeriet.

Dengang lød argumentet fra klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at et klimamærke, der viser produktets CO2-aftryk, er forbundet med mange vanskeligheder at skulle implementere.

Ideen om et fælles klimamærke er dog langt fra lagt i graven.

Tilbage i efteråret luftede Dansk Folkeparti sågar tanken om et ”super” klimamærke, der skulle gælde alle varer og gøre det lettere for forbrugerne at træffe et klimavenligt valg, hvad enten de stod i supermarkedet eller i tøjbutikken.

Også Sallings Group topchef Per Bank er blevet varm fortaler for et klimamærke på fødevarer i dagligvarehandlen, hvor forskellige varekategorier rangordnes efter klimapåvirkning.

Hos konkurrenten Coop er man mere skeptisk overfor at indføre et klimamærke i den nærmeste fremtid oveni de mere end 100 mærkningsordninger, der findes i forvejen.

- Det er rigtigt, rigtigt svært at kunne sætte en præcis angiven CO2-mængde på den konkrete vare, for den vare kan i sommerhalvåret komme fra en dansk producent og i vinterhalvåret fra en udenlandsk producent. Og det ville koste ekstremt meget at skulle vise noget, der er så retvisende på en vare.

- Der er heller ikke vidensgrundlag, som på nuværende tidspunkt præcist kan angive, hvilken metode man skal anvende, når man skal beregne CO2 på konkrete varer. Så det er svært at se en mærkningsordning lige rundt om hjørnet, siger Signe Frese, CSR-direktør i Coop Danmark.

Hun understreger, at Coop bestemt ikke er afvisende overfor ideen, men selve mærkningen bliver først aktuel, når der på et tidspunkt er en model, der kan tilvejebringe solide, valide klimadata på varerne.

Samtidig nævner Signe Frese, at det er for enøjet blot at se på varernes CO2-aftryk i den store klimadebat, da det ville kunne skabe en højeffektiv fødevareproduktion på bekostning af f.eks. dyrevelfærd samt natur- og miljøhensyn.

- Det er virkelig komplekst. Omvendt er fødevarerne også en meget vigtig komponent til, at vi kan nå i mål med vores klimaambitioner, lyder det fra Signe Frese.

Frygter forvirring

I 2030 har regeringen sat sig som mål at have reduceret CO2-udledningen med 70 pct., og i Coop vil man f.eks. reducere CO2-aftrykket med en million tons fra egne varer og mærkevarer i forhold til i dag.

Alt mens en fælles klimamærkning bliver ved debatten, har flere leverandører lanceret klimaberegningsmodeller.

Herhjemme er plantefødevarevirksomheden Naturli’ Foods gået skridtet videre og har allerede lanceret et eget klimamærke på udvalgte produkter.

F.eks. fremgår det nu af en økologisk havredrik fra Naturli’, at den har en CO2-udledning på 0,28 per liter. Beregningen er fra jord til færdigt produkt og inklusive emballage.

Hos Coop ser man dog også faremomenter ved, at leverandørerne kommer egne klimamærker på produkterne.

- Det er et problem, for man kan regne CO2-aftrykket ud på hundrede forskellige måder, og derfor kommer vi til at skabe forbrugerforvirring, hvis der ikke er konsensus omkring, hvordan man skal gøre det. Derfor skal vi have skabt konsensus om, hvad det er for en beregningsmodel, der skal benyttes til et klimamærke, siger Signe Frese.