Coop-chefer får 1,5 pct. lønstigning til fordeling

Coop 9. feb 2017 -
This describes the image
Logo: Coop Danmark
Skrevet af: Søren Tougaard

Det blev resultatet af DLOs årlige løngennemgang med Coop for DLOs hovedområder, der tæller overordnende funktionærer på Coops hovedkontor og i Logistik samt varehuschefer i Kvickly og uddelere i SuperBrugsen og Lokal- og Dagli'Brugsen, skriver Butikslederen.

Varehuschefer, uddelere og overordnede funktionærer steg i gennemsnit med 1,78 pct. i løn i 2016. Lønstigningen var større end reguleringsprocenten på 1,6 pct., og dermed var uddelere, varehuschefer og overordnede funktionærer slet ikke berettiget til lønstigning i 2017.

Alligevel har Coop valgt at udbetale en fælles lønpulje på 1,5 pct. ud fra et ønske om at sikre et høj rekruttering af ny medarbejdere og for at fastholde og øge motivationen blandt eksisterende medarbejdere.

- De Coop-ansatte, vi repræsenterer, har gennem 2016 fået en lønstigning på 1,78 pct. i gennemsnit. At der så ydermere udløses en pulje på 1,5 pct. til fordeling, kan vi være godt tilfredse med, siger Jens Larsen, DLO, til Butikslederen.

 

Opdateret 10. nov 2020