Coop åbner nyopført lavprisbutik i Østjylland

Coop 8. sep 2021 -
This describes the image
Foto: Coop
  • Den 10. september åbner lavpriskæden Coop 365 en nyopført butik i Hørning  

Skrevet af: Søren Tougaard

Der popper flere og flere dagligvarebutikker op med et grønt facadeskilt op på landkortet. 

Fredag den 10. september åbner Danmarks nye discountsupermarked Coop 365 en helt nyopført butik på 1.200 kvm i den østjyske stationsbyen Hørning med lidt over 8.000 indbyggere.

Butikken får adresse på Rådhuspladsen 1. Byggeriet står SuperBrugsen/Hørning Brugsforening bag. De indgik sidste år en aftale med Coop om at åbne en Coop365 i deres nye butikslokale.

- Vi har ønsket at investere i det lokale handelsliv til gavn for kunderne og byen, og med både 28 nybyggede lejligheder og den nye Coop365 sikrer vi, at Torvet med de mange gode specialbutikker og SuperBrugsen bliver styrket, siger uddeler Jens F. Grøftehauge fra SuperBrugsen Hørning i en pressemeddelelse.

Udvidet sortiment

De første Coop 365-butikker åbnede for ca. et år siden og tæller efterhånden næsten 50 butikker.

De fleste er konverterede Fakta-butikker, men også tidligere SuperBrugsen og Dagli'Brugsen er blevet indlemmet i Coops nye kæde. 

Lavpriskonceptet har et udvidet sortimentet og har 600-700 flere forskellige varer på hylderne, end kunderne ellers har været vant til i discountregi, oplyser Coop.

Samtidig er mere end 400 varer på hylderne økologiske, ligesom kæden tilbyder 10 pct. bonus på al frisk frugt og grønt, hvis man handler med Scan & Betal. 

- Coop 365 har en kundefokuseret grøn og ansvarlig tilgang, som forener et godt og bredt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser. Det arbejder alle vores dedikerede medarbejdere på 365 dage om året at kunne levere – deraf navnet Coop 365, siger kædedirektør Thomas Nielsen, der selv startede sin karriere i SuperBrugsen Hørning tilbage i 1995. 

Også Coops adm. direktør Kræn Østergaard Nielsen begyndte for 25 år siden sin karriere som salgsassistent i netop SuperBrugsen i Hørning. 

Opdateret 8. sep 2021

Vil du vide mere?