Coop åbner møbelbutik nummer fire

Coop 21. aug 2017 -
This describes the image
FDB Møbler åbner ny butik i Københavns centrum Foto: Coop

Torsdag den 31. august åbner FDB Møbler i Roskilde, hvor SuperBrugsen netop har åbnet helt ny butik.

Leder af butikken bliver Rasmus Winther, der kommer fra et job som non-food chef i Kvickly Prøvestenen i Helsingør, hvor han har været ansvarlig for salget af FDB Møbler.

Det fortæller Coop i en pressemeddelelse.

Det er FDB Møblers fjerde butik, siden den første åbnede i 2015 i Gilleleje. Sidste år åbnede nummer to i Lyngby. Tidligere i år åbnede butik nummer tre i Middelfart.

De klassiske FDB Møbler blev relanceret i 2013 og er igennem tiden tegnet af tegnet af bl.a. Børge Mogensen, der var leder af FDB Møbler fra 1942, Mogens Koch, Jørgen Bækmark og Poul M. Volther. Udover de kendte klassikere udvides sortimentet med nye danske designs, bl.a. af Johannes Foersom og Peter Hjort-Lorentzen og flere helt unge danske designere.

Møblerne bliver primært solgt på coop.dk

Opdateret 10. nov 2020