Coop 365 når op på 242 butikker

Coop 13. okt 2022 -
This describes the image
Fotoet er taget forud for åbningen af 365discount i Hvissinge, som ikke bliver berørt af gårsdagens udmelding om hverken lukning eller frasalg til Salling Group.   Arkivfoto: Flemming Effersøe
  • Coops nye discountkæde fortsætter et højt åbningstempo 

Coop365 runder i næste uge 242 butikker. I denne uge åbner Coops nye discountkæde 12 butikker og næste uge 10 butikker.

- Vi har skruet op for tempoet og vil inden årets udgang have gennemført den største og hurtigste udrulning af en butikskæde i Danmark nogensinde, skriver discountkæden på Linkedin.

Coop meddelte midt i september, at det nye koncept Coop 365 nu helt erstatter Fakta som koncernens discountsatsning.

Inden juleferien består kæden af lidt over 350 butikker, og så er Fakta, der har i alt 41 år på bagen, lagt i graven.

- Lige nu er vores mål, at vi i 2025 er oppe på 400 butikker, så vi er konstant på jagt efter nye, gode beliggenheder, har kædedirektør Thomas Nielsen tidligere udtalt til Dagligvarehandlen.

Han vil ikke sætte et endeligt mål for, hvor mange butikker kæden skal nå.

- Jeg tror, at der er plads til 500 sunde, bæredygtige 365discount-butikker frem mod 2030, men det er ikke vores vigtigste målsætning. Den er først og fremmest, at vores nuværende butikker fordobler deres omsætning fra nuværende niveau.
 

Opdateret 13. okt 2022