Nu hvor alle aktører efterhånden viser interesse for onlinehandel med dagligvarer, er det aktuelt at stille et spørgsmål: Hvordan ser fremtiden for den fysiske butik ud?

Der bliver stadig bygget nye butikskvadratmetre samtidig med, at stadig mere handel flytter over på nettet. Nonfood-salget er reduceret markant, food-salget mere marginalt – men i takt med at de nye generationer vokser op, vil en væsentlig del af handlen med dagligvarer også ske via nettet.

Derfor kan man forundres over, at der stadig er en konkurrence i branchen om, hvem der kan bygge fleste mulige nye butikskvadratmetre.

Det skaber imidlertid en mulighed for at bruge butikkerne til andre ting end blot et sted for distribution af dagligvarer. Jeg tror, vi står med et potentiale for at bruge butikslokalerne begavet på nye ting i fremtiden.

Vi har i Coop lige nu to typer af arrangementer, som rammer tidsånden godt og viser perspektiv for fremtiden. For i takt med at flere sidder for sig selv, og mange funktioner foregår digitalt, vokser et behov for fællesskaber op. Det er nok forklaringen på, at vi oplever stor tilstrømning til vores arrangementer, hvor lokalbefolkningen samles om samtale og mad.

Vi har på relativ kort tid fået knap 70 forskellige madfællesskaber i vores koncept ”Vores madfællesskab – styrk din by med samvær om mad og måltider”. Der er altså ca. 70 forskellige lokalsamfund, hvor man nu regelmæssigt samles og spiser sammen, på initiativ af den lokale Brugs, men drevet af borgerne selv.

I godt 25 andre butikker har vi i samarbejde med Enigma – Museum for post, tele og kommunikation, ”Danmark taler sammen”. Her sætter vi så at sige strøm til den lokale dialog, og her mødes dem, der har lyst, i den lokale butik over en samtalemenu for både børn og voksne, som fastlægges lokalt, og som sættes i spil sammen med noget mad.

Arrangementer som disse er selvfølgelig i særlig grad naturlig for en virksomhed som vores, hvor vi i kraft af borgernes lokale ejerskab af butikken, altid har haft tradition for at benytte butikken som et samlingspunkt for samtalen.

Men der er to tendenser i tiden, der gør, at jeg tror, at det vil sprede sig med butikken som ramme om andet og mere end dagligvarehandel.

For det første har vi aldrig haft så mange mennesker, der lever alene, og aldrig har så meget af vores kontakt med omverden foregået digitalt, via computeren eller telefonen.

For det andet er butikkernes rolle under forandring som følge af den teknologiske udvikling – igen en naturlig udvikling, som egentlig er pågået i mere end 60 år, siden den diskbetjente dagligvarebutik blev erstattet af selvbetjening.

Nu er der udover online-handel også scan & betal, hvor man altså selv gør indkøb uden den personlige kontakt. Begge dele af bekvemt og nemt, men det indebærer også, at behovet for menneskelig kontakt skal opfyldes på andre måder.

Derfor ser vi den stigende interesse for fysiske fællesskaber, hvor vi mødes ansigt til ansigt og taler sammen. Og det kan også være relevant for andre dagligvarebutikker end vores – på den rejse, vi er i gang med, hvor vi binder den digitale og analoge verden sammen på en måde, der giver mening for kunderne. At være et sted, der fremmer samtalen, udvikler fællesskabet i lokalsamfundet og styrker sammenhængskraften samtidig med, at vi selvfølgelig stadig sælger dagligvarer, giver i den grad mening.

Midt i en tid med forandringer for vores branche som aldrig før, som følge af ny teknologi og forbrugernes ændrede vaner, skal vi finde vores fremtidige rolle. Et bud er altså at give folk andre og bedre oplevelser, som fungerer sammen med hverdagen i en verden, med mere onlinehandel, mindre husstande og større behov for fællesskab og oplevelser.

Derfor vil koncepter som ”Danmark taler sammen” og ”Vores madfællesskab” vokse og vil formentlig inspirere andre aktører til at gøre noget tilsvarende de kommende år. En åbenhed over for nye måder at anvende butiksrummet på er i hvert fald nødvendig.